I juli måned vil jeg måske være lidt mindre aktiv på hjemmesiden, selvom jeg nok til stadighed vil genere cyberspace med mine betragtninger om hvad som helst
[ tilføj kommentar ] | [ 0 trackbacks ] | permalink
Spanien vandt EM - viva!! Helt velfortjent...de spillede godt, konstruktivt og målsøgende fodbold - en nydelse!!!
Mindre nyedelse fik jeg af TV2s kommentatorer - her tænker jeg ikke på deres evner, kvaliteter o.s.v. for det er meget indviduelt hvad man som seer foretrækker.
Jeg tænker på en bemærkning midt i 2. halvleg af finalen. Kommentator A siger "Stemningen er blevet mere ond" - kommentator B svarer: "Det er meget naturligt"....Er en "ond" stemning "naturlig"?
Jeg oplevede ikke stemningen som specielt "ond", men jeg oplevede kommentaren som stærkt bekymrende.
FIFA, UEFA, DBU, lokalunionerne og Gud og hvermand ofrer store indsatser på at give fair play en chance...og så beskrives en "ond stemning" som noget naturligt.
Nu var min meget fodboldglade knægt på 6 lagt i seng inden 1. halvleg var færdig, og det er jeg glad for! Ellers kunne jeg nemlig IKKE have nydt kampen, fordi jeg ville have travlt med at forklare knægten, at kommentatorerne tager fejl - "onde stemninger" er ikke naturlige i en fodboldkamp!
[ tilføj kommentar ] | [ 0 trackbacks ] | permalink
I forbindelse med de gentagne oplysninger om den forfærdelige miljømæssige situation i Østersøen har jeg sendt nedenstående brev til miljøministeren.
Bornholm 24. juni 2008
Kære miljøminister Troels Lund Poulsen,
Som bornholmer og som formand for Teknik- og Mijløudvalget i Bornholms Regionskommune har jeg snart i mange år med bekymring fulgt udviklingen i vores havmiljø.
Nu er der så kommet endnu en rapport, der udnævner Østersøen til "verdens mest forurenede hav" med stort iltsvind, alt for mange næringsstoffer, overfiskning, algevækst og så videre. Kritikken fra Verdensnaturfonden, World Ressource Institute med flere er massiv.
Jeg er klar over, at Østersø-landene er enige om en handlingsplan med et tidsperspektiv på 13 år, men det er ikke godt nok. Hvis vi skal nå at gøre noget, så skal der handlinger til nu.
Jeg tvivler sådan set ikke på den 'gode vilje', men det er svært at se de konkrete initiativer. Hvis der skal handling bag ordene, så er alle landene nødt til både at skærpe lovgivningen og foretage investeringer. Der er nødt til at ske noget indenfor områder som
- Landbrug
- Fiskeri
- Transport/sejlads
- Rensningsanlæg
- Industi-udledninger
Det er klart, at ingen af landene kan gøre dette alene. Det kræver sandsynligvis både fælles regler og fælles investeringer..
Netop derfor er det også stærkt bekymrende, at der blandt forskellige organisationer er så ringe tillid til den nævnte handlingsplan. Jeg kan ikke kraftigt nok opfordre til, at handlingsplanen hurtigst muligt både konkretiseres og gøres mere ambitiøs.
Vi har på Bornholm via den nyligt vedtagne Regionale UdviklingsPlan forsøgt at give vores bidrag – fx via øget satsning på bæredygtigt landbrug, vedvarende energi og en helt generel fokusering det bæredygtige element. Både i snæver og i bred forstand er dette en nødvendighed for vores miljømæssige, naturmæssige og erhvervsmæssige udvikling.
Alle disse lokale initiativer - på Bornholm og andre steder - bliver dog til intet, hvis der ikke sker noget på nationalt og internationalt plan.
Jeg skal derfor på det kraftigste opfordre dig til som Danmarks miljøminister at tage problemet meget alvorligt og iværksætte konkrete tiltag. Jeg håber derfor, at dette vil give sig udslag i konkrete nationale initiativer, men også i en styrket dansk indsats i forhold til de øvrige Østerlande.
Jeg håber, at du og de øvrige miljøministre og regeringscheferne nu vil tage Østersøens miljøproblemer meget alvorligt. Som andre mener også jeg, at regeringscheferne må inddrages, da handling er nødvendig indenfor mange ressort-ministerier.
Udviklingen de seneste mange år er gået den forkerte vej, og de nødvendige initiativer er ikke blevet taget i tide. Hvis Østersøen skal reddes - og det skal den - så kræver det handling nu.
[ tilføj kommentar ] | [ 0 trackbacks ] | permalink
[ i]Jeg holdt båltalen i Gudhjem i aften - her er hvad jeg sådan cirka sagde
Jeg vil starte med at sige tak for invitationen.
Midsommerfesten er jo oprindelig en fejring af solen som livgiver og dermed en glædens og livets fest. Senere udviklede den sig også til at være en fest, hvor man brugte ilden som beskyttelse imod det onde og farlige - værst i perioden med hekseafbrændinger - og vi sætter jo stadig en symbolsk heks på bålet.
For middelalderens mennesker var der meget ondskab og mange farlige ting, som man skulle beskytte sig imod - typisk alle de ulykker, sygdomme og hændelser, som man ikke kunne forklare og ikke kunne forstå.
I dag kan man grine ad nogle af disse ting for vi 'moderne mennesker' ved jo bedre. Det er ikke heksen eller dæmonen, der skaber stormen, som får skibet til at gå ned. Det er nogle meteorologiske hændelser, som vi kan forstå og forklare.
Alligevel har vi stadig bevaret midsommerfesten. Alligevel tænder vi stadig bål og sætter stadig heksen på bålet.
Grunden er vel, at vi stadig - heldigvis - har mange ting at glæde os over. Familien, naboer, venner, vores nære samfund, vores relative sikkerhed og rigdom.
Vi har også stadig mange ting at frygte: Sygdom, død, ulykk...enten for os selv eller dem vi holder af.
Vi har vel også stadig en ondskab, som skal bekæmpes - en trold som vi vil holde fra livet med glædesblus, som Drachmann skriver.
Denne trold kan have mange former, men ofte stammer den fra egoisme og ligegyldighed overfor andre mennesker. Det er noget, som vi let kan se hos andre, men som vi vel nogle gange glemmer at se hos os selv. Egoismen og ligegyldigheden kan give sige mange udslag, og jeg skal ikke her fremhæve noget enkelt. Problemet er, at vi som mennesker ofte står og ikke ved hvad vi skal gøre imod den.
Jeg tror ikke, at man alene kan bekæmpe og modstå egoisme og ligegyldighed - jeg tror heller ikke, at man alene kan vinde over egoistiske og ligegyldige mennesker. Derimod tror jeg på, at man SAMMEN kan gøre det - i familien, i omgangskredsen, i lokalsamfundet kan man sammen stå op imod de her ting, og man KAN vinde!
Det er ikke sikkert, at man får ret i den enkelte sag, men alene ved at kæmpe imod har man vundet en sejr. Ondskabens trold har nemlig kun vundet, hvis ingen kæmper imod den - så længe nogle står op imod egoismen og ligegyldigheden, så kan den ikke vinde.
Det er også den eneste måde at kæmpe imod vores egen egoisme og ligegyldighed.
I gamle dage sagde man - eller nogle gjorde - at folk i Gudhjem aldrig kunne blive enige om noget som helst. Jeg synes, at de senere år har gjort dette mundheld til skamme. Gudhjem har som by og lokalsamfund vist, at man kan og vil noget med hinanden og sit samfund. Man har brændt trolden af og kan med god ret tænde glædesblusset.
Jeg ønsker for jer - og for hele Bornholm - at I kan og vil fortsætte med det og at I vil få held med det.
Jeg vil slutte med et citat - ofte er det jo denne aften fra Midsommervisen, men jeg har valgt sidste strofe fra Skipper Clements Morgensang:
Hanen har galet trende gange
Stå nu kun fast for vi er de mange
Lad ikke fremtiden sige om os
Rigdommen knægtede os uden at slås
God sommer!
[ tilføj kommentar ] | [ 0 trackbacks ] | permalink
Jeg skulle have holdt båltale i Lobbæk, men p.g.a. vejret blev det aflyst. Her er hvad jeg sådan cirka ville have sagt.
Først vil jeg sige tak for invitationen.
Bålet om midsommer er en ældgammel tradition. Oprindelig beregnet som en fest for solen og lyset som livgiveren. Solen var forbindelsen mellem det enkelte menneske og universet eller det overnaturlige.
Senere tider fokuserede mere på solen og ilden som det rensende - det, der fjernede det onde. I en periode gav det sig direkte udtryk i hekseafbrændinger. Men selvom vi sætter en symbolsk heks på Skt. Hans-bålet, så er dette bål IKKE et heksebål. Skt. Hans-bålet er ikke udtryk for frygt, men for liv og glæde - det er et glædesbål.
De amerikanske prærieindianere havde et ordsprog, der sagde, at hvis man tænder sit bål åbent og klart, så er man et ærligt menneske, der ikke forsøger at skjule noget.
Det er på denne måde, at vi skal bruge vores Skt. Hans-bål i dag.
Ved at tænde bålet og ved at samles om det, så siger vi til hinanden:
- Vi glæder os
- Vi er ikke bange
- Vi har livet i os og hos os.
Når vi tænder sådan et bål, så skal vi være glade og se det som udtryk for, at vi også passer på hinanden.
Vi skal også tænke på de mange mennesker verden over - på Bornholm, i Danmark og andre steder - hvor bålet og ilden IKKE er udtryk for glæde og sikkerhed. Vi skal tænke på de mennesker, hvor ilden - virkeligt eller symbolsk - er udtryk for frygt, nød, afsavn og usikkerhed.
Der er stadigvæk 'hekse' og 'trolde', der skal bekæmpes med glædesblusset. Der er store og små ting, som skal bekæmpes og holdes fra livet. Dem skal vi med glæde brænde af i dag - og vi skal huske, at disse ting findes i den store verden, de findes hos andre mennesker, men de findes også i os selv; vi har alle nogle 'trolde', som vi bør sende med bålet.
Derfor skal vi glæde os over vores glæde - og vi skal huske, at bålet også er en måde at meddele sig på - en måde at signalere til hinanden. Hvis vi via vores bål og vores glæde kan sende et budskab ud i verden om liv og håb, så kan vi måske også være med til at tænde et lille bål hos andre
Men mod ufredens ånd
Over mark, under strand
Vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
står der i Midsommervis...Lad dette bål - over mark, under strand - også være en åbent signal imod "ufredens ånd"
God midsommer.
[ tilføj kommentar ] | [ 0 trackbacks ] | permalink
Displaybillede
