At et aktieselskab skal tjene penge er intet nyt, men alligevel...
Hvis vi ser over en periode, så kan man i hvert fald godt tvivle på, at det er kunderne - for slet ikke at tale om bornholmerne - der er i fokus hos BornholmsTrafikken.
Det er ganske sandt,at ministeriet med sine udbud ikke just vægter kvalitet (Hammerodde - Dueodde) eller driftssikkerhed (Villum Clausen), men selskabet gør nu heller ikke selv særlig meget.
Priserne bevæger sig ganske udmærket opad - det er faktisk halvdyrt. Servicen - ja, medarbejderne gør hvad de kan, men det er vist ikke noget, som selskabsledelsen tillægger megen vægt...og fyringerne vil så kun gøre dette forhold mere markant.
Til gengæld lægger ledelsen åbenbart stor vægt på vækst og fusioner - også selvom de måske ikke fører til så meget godt. Man kan undre sig: Hvad er mon BornholmsTrafikkens fremtidsstrategi?
I mellemtiden må vi så håbe, at de medarbejdere, der vil blive afskedigede, kan få støtte til at finde nye jobs.

Displaybillede



