Baggrunden kan diskuteres - og bliver det. Nogle giver distriktsmodellen skylden, andre vil måske mene, at der er tale om en konsekvens af, at kommunalbestyrelsen - trods distrikt Midts dårlige økonomi - lod bestyrelsen afvige fra distriktsmodellen.
Dette er imidlertid ikke nogen frugtbar vej fremad.
Det blev hele tiden - under debatten om distriktsmodellen - fremhævet, at beslutningen om og dermed ansvaret for eventuelle lukninger af afdelinger er kommunalbestyrelsens. Jeg mener, at det stadig må være gældende.
Der skal ikke være tvivl om, at vi i SF-BORNHOLM - således som det også fremgår af vores valgprogram fra efteråret 2009 - prioriterer undervisningskvalitet og -muligheder højere end bygninger, og at vi derfor er åbne overfor eventuelle afdelingslukninger. På den anden side gælder det også, at kommunalbestyrelsen har besluttet, at hele distriktsmodellen skal evalueres i 2010, og det virker vel ikke hensigtsmæssigt at lave strukturelle ændringer inden denne evaluering?
Jeg ved naturligvis godt, at skolebestyrelsen FORMELT kan træffe beslutningen, men jeg håber og tror alligevel, at de afventer evalueringen.
En lukning af Østerlars eller Østermarie påvirker jo ikke kun distrikt midt, men hele det bornholmske skolesystem.
Et tankeeksempel: I nærheden af Østermarie ligger Svaneke skole...I nærheden af Østerlars ligger...ingenting. Hvis Østerlars lukkes før en evaluering, så skal børn fra området mellem Rø og Tejn altså gå i skole i Østermarie...hm, er det logisk?
Og hvad med transporten...lukning af skolebygninger kræver omfattende forberedelser rent busmæssigt - det viste sidste omgang - og det bør heller ikke være en skolebestyrelses afgørelse.

Displaybillede



