Indledningsvist må jeg sige, at jeg ikke ved, om de er bindegale på Christiansborg, men hvis de er, så er de da i hvert fald ikke alene om det!
Jeg har gransket min efterhånden rustne hukommelse, men jeg tror, at man skal tilbage til tiden, da H.O.A. Kjeldsen var præsident for Landbrugsrådet for at finde synspunkter og holdninger, som svarer til de, som LOHL ifølge medierne gav udtryk for i sin beretning...at læse den refereret var som at komme ind i en tidsmaskine med kun én retning: Fortiden!
LOHLs beretning kalder på mange kommentarer, men hvis jeg planter dem i ét indlæg, så bliver det så langt, så ikke engang jeg selv vil gide læse det. Derefter bliver det delt op over nogle dage.
Her vil jeg tage et af LOHLs udsagn: "Aldrig i nyere tid har fjorde, vandløb, grundvand og fødevarer været renere"...ja, det sagde han faktisk.
Nu er "nyere tid" jo et relativt begreb, men for LOHL må det være MEGET kort. Hvis han går blot l-i-d-t tilbage i tiden, så er udsagnet jo noget vrøvl. Vandløb, vådområder, de kystnære farvande OG grundvandet er endog MEGET KRAFTIGT påvirket af forurening og industrilandbrugets produktionsmetoder.
Det er OGSÅ et faktum, at landbruget ikke har levet op til målene for hverken behandlingshyppighed eller mængden af aktive stoffer (gifte). Det er også et faktum - hvad enhver der bevæger sig ud i landet kan se - at landbruget har endog MEGET svært ved at respektere diverse zoner med forskellige begrænsninger - det være sig i forhold til vandløb, fortidsminder m.v. - og beskyttede områder, fx Natura 2000. Det er muligt, at LOHL mener, at landbruget har gjort en "overnaturlig" indsats, men den når de fastsatte mål, og den må snarere kaldes "unaturlig" end "overnaturlig".
Jeg er fra landet og normalt stolt af det; jeg har også - tro det eller lad være - en principiel sympati for landbrug, men den er svær at opretholde...
Nok for denne gang

Displaybillede



