Danish Crown 
DR er jo i gang med at afdække de forskellige rabatter og særordninger, som Danish Crown har. Her er de så også kommet til Bornholm.

Lad os starte med at slå fast, at Danish Crowns tekniske direktør IKKE har ret, når han hævdet, at Danish Crown tidligere har betalt for meget!
Beviset?...Tja, dels anfører Danish Crown slet ikke dette forhold i deres brev til kommunenerne (de siger kun, at de vil betale mindre), og dels har der - såvidt jeg ved - intet sted været protesteret over de tekniske beregninger, som ligger bag særbidragene...S-Å svært er det nemlig heller ikke.

Det handler alene om, at Danish Crown ønsker at øge deres overskud, og det havde været mere reelt, hvis borgerne blot havde indbetalt et beløb direkte til Danish Crowns kasse.

På Bornholm anfører den socialdemokratiske borgmester jo, at man ønsker at bevare arbejdspladser. Det er et nobelt, omend lidt naivt, ønske.
Hvis man ser på Danish Crowns ageren og overskud, så skal man ikke være superøkonom for at se, at deres beslutninger ikke afgøres af et indirekte tilskud på 400.000 kr, og de lover da absolut heller ingen ting.
Hvis man ser på Danish Crowns handlinger, fx i forbindelse med overenskomsterne, så ser hvad de står for, og hvad angår arbejdspladser, så kan man blot se til Hjørring.

Jeg ville godt bruge 400.000 (ja, faktisk meget mere) på at udvikle og fastholde arbejdspladser, men så skal der være et perspektiv i det. 400.000 til kvalitetsfødevarer, til håndværksslagteren, til kvalitetsturisme, til havneudvikling - så var jeg der som et søm! 400.000 til Danish Crown er spildte bornholmske penge til en koncern, der i DEN grad er karakteriseret ved ikke at tage nogen form for hensyn til det omgivende samfund.

Leif Olsen 
Slagteriernes brancheorganisation er i det mindste ærlige:

"Organisationen vil have gjort op med det nuværende solidariske betalingsprincip."

Citatet er fra i dag og hentet på TV2 Bornholms hjemmeside. Kan det siges tydeligere?...'vi vil ikke betale - det må andre gøre'...Ach Du Lieber!

Kommentarer 

Tilføj kommentar

Udfyld formularen herunder for at tilføje dine egne kommentarer.









Indsæt speciel:








Moderation er slået til for denne blog. Din kommentar skal godkendes af en administrator, før den bliver synlig.