Det kan være, at borgmesteren har følt sig nødsaget hertil, men jeg gad vide, om dette virkelig er den måde, som de konservative ønsker at behandle vores ældre medborgere på?
[ tilføj kommentar ] | [ 0 trackbacks ] | permalink
I morgen offentliggør borgmesteren sit budgetforslag, og så begynder det at blive interessant.
Jeg ved ikke, om han har noget aftalt med Colberg - Grosbøll eller måske snarere hvad Colberg - Grosbøll har aftalt med hinanden. Jeg ved blot, at fra i morgen går det løs, og så er det med at være på mærkerne.
Det sidste gælder kommunalpolitikerne generelt og måske specielt mig som gruppeformand for et parti udenfor makkerparret, men det gælder også for alle de borgere, organisationer m.v., som har et budskab, som de skal have frem!
[ tilføj kommentar ] | [ 0 trackbacks ] | permalink
Dagens Bornholms Tidende har et langt interview med direktøren for Høst-museet i Gudhjem. Alt i alt handler interviewet om, at han vil have museets kommunale tilskud sat op fra kr. 80.000 til kr. 400.000 om året...der er givetvis mange institutioner på øen, der gerne vil have deres driftstilskud 5-doblet.
Nu skal en direktør naturligvis snakke for sin syge moster, men jeg fristes alligevel til at minde om, at samme Høst-museum i sin tid besvor Allinge-Gudhjem kommune med, at de aldrig ville søge om tilskud til driften..."aldrig" er ikke så længe nu om tider :-))
Direktøren har ret i, at de bornholmske kulturinstitutioner ikke får særligt store tilskud.
Vi har 1 musikhus, 1 kunstmuseum, 1 teater, 1 (central)bibliotek, 1 historisk museum, 1 NaturBornholm, 1 middelaldercenter...og så har vi en lang række små institutioner (Høst-museum, Teknisk Museum, Grønbechs Gård o.s.v.).
Jeg mener faktisk, at vi er nødt til at satse på de 'store' (efter bornholmske forhold), fordi det er der, at vi kan opnå noget særligt - som kan give os kulturelle oplevelser og som kan være et tilbud til vores turister og andre gæster. Det er - som altid - på mange måder en ubehagelig prioritering, men det er også på dette område nødvendigt med en prioritering!!
Så må de mindre institutioner enten klare sig med mere symbolske beløb, fonde, sponsor-støtte, samarbejde og hvad de ellers kan finde på.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at Høst-museet viser kvalitet, men...Vi har et kunstmuseum - ville det ikke både fagligt, økonomisk, formidlingsmæssigt og markedsføringsmæssigt være mest hensigtsmæssigt, hvis Høst-museet hørte under Kunstmuseet? Det vil i hvert fald nok være en forudsætning for, at jeg personligt vil finde fornuft i en øget driftsstøtte til Høst-museet.
I øvrigt, når direktøren afslutter med en påstand om, at 'kommunale penge går udenom Gudhjem', så synes jeg helt ærligt, at han skulle se på hvad kommunen bruger af penge i Gudhjem-området...der er jo også andre ting end musser, der får penge.
[ 2 kommentarer ] ( 10 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Nej, overskriften skal ikke forstås symbolsk - det her handler helt reelt om rotter (ikke på loftet, men i kloakkerne).
Vi har på Bornholm vedtaget en Spildevandsplan, der anbefaler anvendelsen af rottespærrer, og vi har også en lang række lokalplaner, der kræver anvendelse af rottespærrer. Det skyldes, at disse har vist sig meget effektive i bekæmpelsen af kloakrotter, hvilket betyder færre direkte rotteskader og mindre ødelæggelse af kloaknettet.
Disse fordele gør, at merudgiften ved etablering af rottespærrerne er godt givet ud.
Sådan rent erhvervspolitisk er det selvfølgelig heller ikke dårligt, at der er en bornholmsk producent af rottespærrer, men som kommunen kan vi naturligvis ikke give ham en fortrinsstilling - vi kræver 'blot' godkendte produkter.
Der er og har været modstand imod anvendelsen af rottespærrer - både på Bornholm og nationalt. Det har jeg forsøgt at være opmærksom på, og jeg har også forsøgt at sikre mig, at vi på Bornholm gør, som det er vedtaget.
Derfor er det naturligvis kedeligt, når der til stadighed er rygter om, at vi ikke lever op til kravene (senest i dagens udgave af Bornholms Tidende). Det har endnu engang fået mig til at kontakte forvaltning for at sikre, at vi sørger for, at de vedtagne krav bliver overholdt...alt andet er fuldstændigt uacceptabelt.
[ tilføj kommentar ] | [ 0 trackbacks ] | permalink
Kommunalbestyrelsens udvalg har nu behandlet budgettet for 2009 - det kom der primært en masse ønsker ud af (nogle af dem er endda fornuftige)...Problemet er så hvorledes pengene skal skaffes.
I år har vi en 'spændende' situation.
De konservative har endegyldigt vist, at de ikke bekymrer sig om indgåede aftaler jvf. konstitueringsaftale-bruddet. Der er derfor næppe nogen, der tør basere et budget på makkerparret Kjøller-Jørgensen.
Venstre og Socialdemokraterne har kørt et meget tæt parløb det seneste år, og man kan næppe se nogen reel forskel i deres holdninger og/eller ageren. Spørgsmålet er så om makkerparret Grosbøll - Colberg har 'overlevet' Colbergs taktiske genistreg omkring Nexø havn.
Med andre ord: Det er meget svært at se et fast flertal, som borgmesteren kan lægge sig op ad, når han kommer med sit udspil.
Man kan så forestille sig, at der kan komme reelle forhandlinger, når kommunalbestyrelsen tager på budgetseminar - det er vi i SF selvfølgelig helt med på.
Imidlertid står spørgsmålet tilbage: Hvor skal pengene komme fra?
Venstre plejer at sige udlicitering og privatisering, og Socialdemokraterne har meldt ud, at regeringen må komme med pengene. Hertil kan man nok kun sige, at det første giver ingen penge, og det andet er ude på fantasiens overdrev.
Det bliver en hård nød, og jeg har da heller ikke for nærværende svaret. Jeg kan kun sige, at når vi i SF kommer med forslag til budgettet, så vil det som altid være i balance - også selvom nogle af besparelserne bliver ubehagelige.
[ tilføj kommentar ] | [ 0 trackbacks ] | permalink

Displaybillede



