Først udsætter flertallet debatten til efter, at noget kunne gøres (flertallet udsatte punktet fra juni måned til sidst i august). Dernæst siger man, at man jo bestemt ikke kan gøre noget - men man "ville gerne"...ak ja
[ tilføj kommentar ] ( 49 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Så er rapporten kommet og kommunalbestyrelsen fik allernådigst lov til at få den præsenteret - men ikke læst - umiddelbart før offentliggørelsen.
Alt i alt siger rapporten ikke meget, som ikke var kendt, men jeg håber da, at flere - nu får man har fået konsulenter til at sige tingene - accepterer det.
Rapporten - der såvidt jeg kan bedømme - er godt og solidt arbejde siger nemlig ikke meget, som ikke var kendt.
1: Børnetallet falder, og man "bør overveje" om antallet af afdelinger skal reduceres.
2: Økonomien er vigtig.
3: Samling af overbygning er en god ide (det synes både elever, forældre og lærere).
4: Man skal ikke lave flere distrikter
5: Der er et stort ønske om ro.
6: Skolebestyrelserne skal ikke stå for klassedannelsen, da de ikke har det økonomiske ansvar.
Jeg sagde oprindeligt, at distriktsmodellen var de små skolers chance for at overleve. Det krævede så 'blot', at man i nogle tilfælde var villig til at flytte elever - også fra de 'store' til de 'små'. Det har vist sig at være meget svært - også politikere har protesteret, hvis elever skulle fra fx Nexø til Bodilsker. Konsekvensen er blevet dels, at vi har fået nogle alt for små klasser og dels, at økonomien derfor er blevet unødigt presset. Man så endda kommunalbestyrelsens flertal give sig opbakning hertil (dog mod SFs stemmer).
Pointen er blot, at det ikke holder! Konsekvensen bliver, at vi ikke (og det kunne vi måske alligevel ikke) kan bevare alle afdelingsskoler (efter min mening). Jeg finder det langt vigtigere, at vi har råd til at give en endnu bedre kvalitet i undervisning end, at vi opretholder afdelinger, som har for få elever. Det kan lyde hårdt, men er vi ikke alle som både politikere og forældre enige om, at i sidste ende er det afgørende, at skolerne får mulighed for at give vores børn den bedst mulige undervisning?
Det næste ønske, som jeg vil kommentere, er ønsket om ro. Jeg forstår godt, at lærere og skoleledere ønsker fred og ro, men jeg tror ikke på, at de får det. Jeg kan i året 2010 ikke forestille mig noget samfundsområde - heller ikke folkeskolen - hvor nogen seriøst kan sige, at i de næste 3, 5 eller 10 år sker der ingen grundlæggende forandringer; sådan var samfundet måske en gang, men sådan fungerer det i hvert fald ikke i dag!
Som forælder til 2 skolesøgende børn er jeg da heller ikke sikker på, at jeg ØNSKER ro omkring folkeskolen. Jeg ønsker da netop udvikling og forandring for mine børn.
I stedet for ro kan man så håbe, at det i debatten og politisk kan komme en mere positiv stemning omkring vores folkeskole. Det er nemlig min klare opfattelse - både som politiker og forælder - at vi har en rigtig god folkeskole på Bornholm! Som gymnasielærer kan jeg da også sige, at folkeskolen generelt leverer dygtige elever videre i 'systemet'. Den bornholmske folkeskolen er langt bedre end man skulle tro, hvis man kun ser på mediedækningen og diverse politikeres udtalelser...Her har vi en fælles opgave (og her er jeg i øvrigt ganske enig med borgmesteren).
Jeg synes dog allerede, at den 'nye' kommunalbestyrelse har slået en mere positiv tone an - måske også fordi der ikke længere er et helt parti/liste i kommunalbestyrelse, som konstant kritiserer skolen.
Både som politiker og forælder glæder jeg mig til debatten, men jeg glæder mig endnu mere til, at kommunalbestyrelsen træffer de fornødne beslutninger og allermest til, at vores gode skole bliver endnu bedre!
[ tilføj kommentar ] ( 12 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Der er nu om lukning af en afdeling i Skole Midt - dog kendes bestyrelsens indstilling ikke for nærværende.
Baggrunden kan diskuteres - og bliver det. Nogle giver distriktsmodellen skylden, andre vil måske mene, at der er tale om en konsekvens af, at kommunalbestyrelsen - trods distrikt Midts dårlige økonomi - lod bestyrelsen afvige fra distriktsmodellen.
Dette er imidlertid ikke nogen frugtbar vej fremad.
Det blev hele tiden - under debatten om distriktsmodellen - fremhævet, at beslutningen om og dermed ansvaret for eventuelle lukninger af afdelinger er kommunalbestyrelsens. Jeg mener, at det stadig må være gældende.
Der skal ikke være tvivl om, at vi i SF-BORNHOLM - således som det også fremgår af vores valgprogram fra efteråret 2009 - prioriterer undervisningskvalitet og -muligheder højere end bygninger, og at vi derfor er åbne overfor eventuelle afdelingslukninger. På den anden side gælder det også, at kommunalbestyrelsen har besluttet, at hele distriktsmodellen skal evalueres i 2010, og det virker vel ikke hensigtsmæssigt at lave strukturelle ændringer inden denne evaluering?
[ 1 kommentar ] ( 278 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
I den senere tid har jeg fået nogle henvendelser fra forældre, som har sendt deres børn på Privatskolen i Rønnes 10. klasse i stedet for at benytte Folkeskolen (10. klassescentret). Forældrene gør opmærksom på, at det er dyrt at sende børnene med bus til Rønne, og de er relativt forargrede over, at de selv skal betale.
Jeg er helt enig i, at det er dyrt at køre med bus på Bornholm - alt for dyrt!! Derfor vil vi også i SF-BORNHOLM - både ved de kommende budgetforhandlinger og i næste valgperiode - kæmpe for at få priserne markant ned! Så langt deler jeg bestemt forældrenes forargelse.
Derimod er jeg ikke forargret over, at de selv skal betale.Det er sådan, at man har krav på transport til en folkeskole, hvis man opfylder bestemte alder- og afstandskriterier.
Hvis man - hvad man har ret til - vælger en privatskole fremfor en folkeskole, så synes jeg, at det er ganske logisk, at man selv skal bære det økonomiske konsekvenser af dette 'frie' valg.
Jeg vil i hvert fald ikke være med, at vi skal tage penge fra folkeskolen og give den til privatskolerne. Vores ansvar er folkeskolen og gøre det bedst muligt for den, dens elever og forældre samt ansatte!
P.S.: Dog accepterer jeg selvfølgelig, at man ifølge loven skal give privatskolerne et tilskud pr. elev, men jeg vil ikke give dem mere end loven kræver.
[ tilføj kommentar ] ( 123 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
I forlængelse af det forrige indlæg kom jeg til at tænke på en ting. Vi har i Danmark en målsætning om, at vi skal være førende på uddannelsesområdet, fordi det er afgørende for landets fremtidige udvikling.
Målsætningen er derfor, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 % skal have en videregående uddannelse.
Det er ambitiøse mål, men også mål som de fleste selvfølgelig vil erklære sig enige i. Spørgsmålet er blot hvad de 'rene' tal så egentlig betyder?
Hvis man tager ungdomsuddannelserne, så kan det jo virke simpelt:
De unge skal enten have en faglig uddannelse eller en gymnasial uddannelse (Stx, Htx, Hhx, HF) - 95 % igennem, og så er målet nået...eller hvad?
M.h.t. de faglige uddannelser er det jævnligt svært at skaffe praktikpladser nok, så nogle elever bliver 'fanget' i et vakuum.
M.h.t. de gymnasiale uddannelser er spørgsmålet bl.a. hvad eleverne kan bruge dem til senere?
Vi bliver i Danmark nødt til at diskutere ikke kun tal for uddannelserne og også KVALITET/fagligt indhold.
Det hjælper jo ikke, at du har faglige uddannelsesmoduler, hvis du ikke har en praktikplads, så du kan blive færdig. Det hjælper heller ikke, at du har en gymnasial eksamen, hvis dens faglige niveau ikke er højt nok - det er ingen hemmelighed, at universiter og lignende institutioner er utilfredse med de faglige niveau hos studenter med Stx/Htx/Hhx/HF.
Jeg gad vide, om folketingspolitikerne virkelig selv tror, at man har hævet det faglige niveau med de seneste mange og ret kaotiske reformer af uddannelsessystemet?
[ tilføj kommentar ] ( 170 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Displaybillede
