Jeg er helt enig i, at det er dyrt at køre med bus på Bornholm - alt for dyrt!! Derfor vil vi også i SF-BORNHOLM - både ved de kommende budgetforhandlinger og i næste valgperiode - kæmpe for at få priserne markant ned! Så langt deler jeg bestemt forældrenes forargelse.
Derimod er jeg ikke forargret over, at de selv skal betale.Det er sådan, at man har krav på transport til en folkeskole, hvis man opfylder bestemte alder- og afstandskriterier.
Hvis man - hvad man har ret til - vælger en privatskole fremfor en folkeskole, så synes jeg, at det er ganske logisk, at man selv skal bære det økonomiske konsekvenser af dette 'frie' valg.
Jeg vil i hvert fald ikke være med, at vi skal tage penge fra folkeskolen og give den til privatskolerne. Vores ansvar er folkeskolen og gøre det bedst muligt for den, dens elever og forældre samt ansatte!
P.S.: Dog accepterer jeg selvfølgelig, at man ifølge loven skal give privatskolerne et tilskud pr. elev, men jeg vil ikke give dem mere end loven kræver.
[ tilføj kommentar ] ( 122 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
I forlængelse af det forrige indlæg kom jeg til at tænke på en ting. Vi har i Danmark en målsætning om, at vi skal være førende på uddannelsesområdet, fordi det er afgørende for landets fremtidige udvikling.
Målsætningen er derfor, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 % skal have en videregående uddannelse.
Det er ambitiøse mål, men også mål som de fleste selvfølgelig vil erklære sig enige i. Spørgsmålet er blot hvad de 'rene' tal så egentlig betyder?
Hvis man tager ungdomsuddannelserne, så kan det jo virke simpelt:
De unge skal enten have en faglig uddannelse eller en gymnasial uddannelse (Stx, Htx, Hhx, HF) - 95 % igennem, og så er målet nået...eller hvad?
M.h.t. de faglige uddannelser er det jævnligt svært at skaffe praktikpladser nok, så nogle elever bliver 'fanget' i et vakuum.
M.h.t. de gymnasiale uddannelser er spørgsmålet bl.a. hvad eleverne kan bruge dem til senere?
Vi bliver i Danmark nødt til at diskutere ikke kun tal for uddannelserne og også KVALITET/fagligt indhold.
Det hjælper jo ikke, at du har faglige uddannelsesmoduler, hvis du ikke har en praktikplads, så du kan blive færdig. Det hjælper heller ikke, at du har en gymnasial eksamen, hvis dens faglige niveau ikke er højt nok - det er ingen hemmelighed, at universiter og lignende institutioner er utilfredse med de faglige niveau hos studenter med Stx/Htx/Hhx/HF.
Jeg gad vide, om folketingspolitikerne virkelig selv tror, at man har hævet det faglige niveau med de seneste mange og ret kaotiske reformer af uddannelsessystemet?
[ tilføj kommentar ] ( 169 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Meget debat de seneste dage har været omkring planerne i Esbjerg, hvor man vil lave en særlig klasse for elever, der er bogligt stærke.
Det skal ske indenfor folkeskoleloven, men alligevel vækker det jo bekymring hos forskellige personer.
Nornalt i folkeskole-debatten er megen fokus jo rettet imod de bogligt svage - eller sådan virker det i hvert fald på overfladen. Jeg tror heller ikke, at der er tvivl om, at der i folkeskolen er bogligt stærke elever, som ikke får udfordringer nok. Med alle de opgaver, som folkeskolen skal løse, og de meget begrænsede ressourcer, som findes, så er lærerne nødt til at prioritere.
Nemmere bliver det selvfølgelig ikke af, at den borgerlige regering (godt støttet af socialdemokraterne) har gjort folkeskolen til et individuelt forbrugsgode. Selvom der selvfølgelig stadig er masser af forældre, der oplever folkeskolen, som et FÆLLES forum, så er det også en hel del, som udelukkende fokuserer på deres eget barns individuelle 'rettigheder'.
Derfor måtte det jo komme før eller siden - specialklasser for de bogligt stærke. Er det så løsningen?
Nej, det tror jeg ikke. En del af læringen/indlæringen i folkeskolen er jo ikke målrettet faglig, men er også social m.v. - herunder at udnytte og udvikle hinandens kompetencer.
Ydermere tror jeg, at sådanne specialklasser - ligesom special indsatsen for bogligt svage elever - beslaglægger en del af de meget sparsomme ressourcer til folkeskolen, hvilket betyder, at midtergruppen bliver endnu mere presset.
Der er ingen vej udenom at skaffe flere ressourcer til folkeskolens kerneydelse - nemlig undervisning! Vi må gøre det muligt for lærere at rumme og udfordre en større del af både de svage og de stærke, men det kræver penge! Det nytter ikke 'blot' at sige, at lærerne skal kunne det hele!
Problemet er så at skaffe disse penge. De kommer ikke ned fra himlen, men som det jo er set på Bornholm, så er det meget svært at udnytte ressourcerne fornuftigt - fordi lokalinteresser omkring folkeskolerne (både hos forældrene - forståeligt - og hos politikerne - uansvarligt) er så stærke.
NÅr jeg hører om Esbjerg initiativet, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad Venstre og socialdemokraternes oprettelse af 2 unødvendige børnehaveklasser UDEN ekstra penge på Bornholm mon kommer til at betyde for niveauet i vores folkeskole - vil vi også blive nødt til at lave specialklasser?
[ tilføj kommentar ] ( 158 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
På torsdagens møde afgik distriktsskolemodellen ved døden.
Godt nok hævder Erik A Larsen fra Venstre, at den stadig lever, men samme Larsen formåede i samme indlæg både at tale om "fri klassedannelse" og "klasseoptimering" uden tilsyneladende at lade sig påvirke af, at de 2 begreber er i modstrid med hinanden.
Tilbage af skolestrukturforliget mellem Ventstre, Socialdemokraterne, Borgerlisten og Dansk Folkeparti er nu kun økonomien.
Med andre ord: Skolerne må gøre hvad de vil, MEN de får ikke pengene til det. Væk er al tale om kvalitet, udvikling og så videre.
Det er jeg ked af, fordi det betyder, at kritikerne af forliget (hvor SF var med noget af vejen) fik ret: Det handler kun om økonomi.
Jeg er også ked af, distriktsmodellens død, fordi det var de små skolers overlevelseschance. Når kommunalbestyrelsen ikke vil skaffe de små skoler de få ekstra elever, som er nødvendige, så overlever de ikke. Derfor er Venstre og Socialdemokraternes ageren i torsdags startskuddet til en centralisering af folkeskolen på Bornholm.
Hvad er status så nu?
Tja, Heldagsskolen er ikke på plads, klassedannelsen og dermed økonomien er ikke på plads, derfor er kvalitetssikringen og -udviklingen heller ikke på plads og skolestruktureren er ikke på plads.
Enhver kommunalbestyrelse efter valget er derfor nødt til at starte forfra på processen (og nu fra et dårligere udgangspunkt), og derfor får hverken forældre, elever, ansatte eller folkeskolen som institution den ro, som efterhånden er tiltrængt.
Venstre og Socialdemokraterne slå i torsdags sømmet i kisten med de forspildte muligheder. Jeg gad vide hvem af dem, der vil være med til at løse problemerne senere? DET får i hvert fald betydning for det fremtidige (sam)arbejde i kommunalbestyrelsen - også i forbindelse med et valg
[ tilføj kommentar ] ( 204 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
normalt bringer jeg ikke andres pressemeddelelser, men her gør vi en undtagelse
Pressemeddelelse 2. marts 2009
SF vil sikre økonomien og dermed kvaliteten i den bornholmske folkeskole.
I SF-BORNHOLM har vi med undren set, at gruppen af Venstre og Socialdemokratiet har opgivet alle tanker om kvalitet i den bornholmske folkeskole. Det er nemlig resultatet af at lave flere klasser uden at give flere penge.
At lade som om der ikke er sammenhæng mellem kvalitet og økonomi er utroværdigt. Hvis Venstre og Socialdemokraterne får deres vilje, så skal de ekstra klasser finansieres af besparelser på fx vikarer, efteruddannelse, undervisningsmaterialer og tvungen samlæsning i hidtil uset grad.
Samtidigt flygter de 2 partier fra deres ansvar, når de lader de økonomiske problemer være skolebestyrelsernes ansvar.
I SF-BORNHOLM mener vi som udgangspunkt, at man skal fastholde det antal klasser, som der er elever til.
Hvis kommunalbestyrelsen ønsker flere klasser, så må den anstændigvis sørge for, at der er penge hertil.
Derfor vil SF - hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal laves flere klasser - fremsætte ændringsforslag, der sikrer økonomien. Det vil vi gøre via forslag, der sikrer, at skolerne får penge til de ekstra klasser, som oprettes. Vores forslag vil også sikre, at der er penge til klasserne i årene fremover.
SF-BORNHOLM var i sin tid modstander af, at skolerne fik tilskud pr. elev, fordi udgifterne ikke afhænger af elevtallet, men af antallet af klasser.
Da Venstre m.fl. nu tilsyneladende har opgivet enhver tanke om optimering af antallet af klasser, så vil vi også fremsætte forslag om, at skolerne principielt får tilskud pr. klasse og ikke pr. elev. Kun på denne måde kan vi sikre, at der er sammenhæng mellem indtægter og udgifter på den enkelte skole.
I SF-BORNHOLM mener vi ikke, at den nuværende situation er tilfredsstillende, men vi mener, at vores ændringsforslag kan modvirke de værste konsekvenser, at Venstre og Socialdemokraternes slingrekurs.
Vores forslag vil være en økonomisk belastning for Regionskommunen og kan få store konsekvenser for det bornholmske skolevæsen i fremtiden, men vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, og så må kommunen betale.
Vi havde i SF-BORNHOLM håbet, at denne periode i kommunalbestyrelsen kunne have lagt fundamentet for en rolig fremtid for den bornholmske folkeskole. Vi må desværre konstatere, at det er endt i kaos – først med Heldagsskolen, så de manglende penge til ombygning til Dybdalsskolen m.v. og nu endelig også med hele grundlaget for folkeskolen – klassedannelsen og økonomien. Det kan vi i SF-BORNHOLM kun beklage.
Birgitte K Pedersen
Formand for SF-BORNHOLM
Sdr. Strandvej 80, Tejn.
[ 1 kommentar ] ( 300 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Displaybillede
