"Har I talt med Venstre?"
...det gjorde jeg så, og så faldt tingene på plads.
[ tilføj kommentar ] ( 88 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Poul Friies har for DR Bornholm til opgave at lave små oplæg om partierne - eller snarere personerne - op til kommunalvalget. Hans udsagn om SF og undertegnede kan høres på nedenstående link.
Jeg har tilladt mig at sætte den under jokes, da det er svært at anskue den anderledes :-))
Især holder jeg meget af udsagnet om, at jeg skal have givet tilladelse til flere industrisvin end nogen anden. Ak ja, så længe lovgivning kan os muligheder for at stille skrappere krav lokalt, så gik vi imod. Den mulighed har vi desværre ikke længere - selv ikke hvis SF havde haft flertal i Kommunalbestyrelsen.
Lyseslukkeren og sneploven - ak ja, det var vi enige med resten af kommunalbestyrelsen...og så gik det faktisk rimeligt fornuftigt med styringen af Østkraft - det var vist ikke derfor, at Jacob Kjøller lige pludselig blev tilhænger af Knud Andersen (som jeg i øvrigt har et fornuftigt samarbejde med i Østkraft - hvor Kjøller ikke længere sidder).
Fries' sammenligning til Dansk Folkeparti har jeg derimod svært ved at finde morsom - eller blot tilnærmelsesvis berettiget, men der skal jo også i radioen være plads til en vis kunstnerisk frihed.
[ 1 kommentar ] ( 73 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink | relateret link
I en valgkamp er der altid stor aktivitet blandt politikere - 2 af de mere morsomme eksempler kan findes i dagens udgave af Bornholms Tidende.
Den første er de konservative, som tilsyneladende via en hurtig kontakt til trafikministeren vil sikre flere penge til omfartsvejen ved Rønne. Det er et prisværdigt initiativ, men man skal lige huske, at de kontakter til ministeriet har været i gang længe - dels af embedsmænd og dels af borgmesteren. Hvis vi får flere penge, så er det nok dér, at æren skal lægges - snarere end et hurtigt valgkampsbrev.
Det andet er Erik A Larsen, der nu vil kæmpe for tændt gadelys. Også jeg hørte den stærke historie i DR i morges, og det var virkeligt alvorligt!
Til gengæld må man nok sige, at Erik A Larsen løber åbne døre ind med sin kamp, når han allerede (sammen med resten af kommunalbestyrelsen) allerede HAR vedtaget - i øvrigt primært på forslag fra Borgerlisten - at der skal gives flere penge til mere gadelys.
Det er godt med politiker-initiativer, men man skal vælge kampene med omhu, så man ikke bruger kræfterne på at udkæmpe allerede vundne kampe.
[ tilføj kommentar ] ( 134 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Venstre og Socialdemokrater vil holde borgmesterduel d. 11. november.
Det er altid sjovt på forhånd at se spådomme om borgmestre -før seneste valg gættede alle vel på Thors eller Knud Andersen - nogle ganske få på Molin og enkelte på Kjøller...Der var nok ikke mange, der gættede på Bjarne Kristiansen.
Det er for øvrigt sjovt, at de har valgt d. 11. november - årsdagen for våbenstilstanden efter 1. verdenskrig. Gad vide hvem, der er englænderne og hvem, der er tyskerne?
For nu ikke at fornærme nogen, så bemærk at indlægget står under 'jokes'.
[ tilføj kommentar ] ( 104 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
En god veninde sagde forleden således:
"At sove sig sulten og spise sig mæt - det er dog den herligste menneskeret."
En morsom og meget dansk talemåde, som jeg da kan støtte fuldt ud! Heldigvis er vores veninde så intelligent, at hun er helt klar over, at der også er andre rettigheder, som man må kæmpe mere for...gid vi alle må huske det.
[ tilføj kommentar ] ( 154 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink

Displaybillede



