Formandens almindelig holdning taget i betragtning kan det næppe undre, at han vil have endnu mere betaling fra skatteborgerne til industrilandbruget. Derimod er der én del af hans udsagn, som man må anholde.
Det er den gamle floskel om, at 'landbruget lever af naturen'...sådan var det måske for 75 år siden, men dansk gammeldags industri- (eller pesticid-)landbrug lever ikke AF naturen, men på BEKOSTNING af naturen og miljøet.
Netop derfor er både formandens holdning og 'hjælpepakken' fra de borgerlige så skadelig; den fremmer ikke udvikling af dansk landbrug, men afvikling...og DET er sørgeligt.
[ tilføj kommentar ] ( 44 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
De borgerlige - regeringen og Dansk Folkeparti - har aftalt, at landbruget skal have endnu flere millioner i støtte.
Det hele er ikke på plads endnu, men hovedlinjerne er allerede klare:
Landbruget skal betale mindre i skat.
Allerede i dag får landbruget store skatterabatter på deres jord, me der skal nu smides ekstra penge i det.
Hvad skal landbruget så levere til gengæld? Svaret er: "Ingenting". Faktisk slipper landbruget ydermere for at skulle nedsætte forureningen af naturen, vandløb m.v. med forskellige gift- og næringsstoffer.
De borgerlige har nemlig besluttet, at de allerede ret begrænsede nye miljøkrav skal lempes.
Facit: Landbruget får tilskud, naturen får kvælstof og vi andre får lov til at betale.
Jamen, skal man da ikke hjælpe dansk landbrug?
Jo, det bør man, men...Man skal huske, at landbrugets nuværende krise i høj grad er selvforskyldt, fordi den bygger på en urentabel drift finansieret af stigninger i jordpriserne, som er blevet belånt - det er en ren boble-økonomi.
Man skal også bemærke, at den borgerlige støtte IKKE går til en modernisering eller omlægning af dansk landbrug...næ, den går til det gammeldags industrilandbrug, som nu kan fortsætte lidt længere.
[ tilføj kommentar ] ( 46 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
På et møde i Teknik- og Miljøudvalget skal man behandle nogle 'projekter', som Realdania-fonden (dem med 'den svævende cykelsti') måske vil støtte.
Ad underlige kanaler dukker forslaget om at give NCC lov til at lade Vang-pieren ligge op.
Dette sker på trods af, at det i sin tid blev bestemt, at pieren skulle fjernes, når den ikke længere tjente sit formål
Det et ingen hemmelighed, at NCC selvfølgelig gerne vil undgå denne udgift, og de vil nok også betale nogle håndører for at slippe. Det er heller ingen hemmelighed, at der er nogle få personer, som gerne ser den bevaret, men alligevel...
Det undrer mig såre, at man søger at snige en sådan beslutning igennem i en dagsorden, der reelt handler om noget helt andet.
Det undrer mig også, at spørgsmålet tilsyneladende ikke har været hørt hos borgerne i området - eller systematisk blandt foreninger m.fl.
Det undrer mig umådeligt, at dagsordenen ikke gør rede for hvem, der ønsker den bevaret, og hvem, der ønsker den fjernet; af dagsordenen kunne man tro, at det var lige mange.
Jeg kan kun håbe, at Teknik- og Miljøudvalgets V-S flertal har vilje til at sige, at selvfølgelig skal den fjernes sådan som bornholmerne blev lovet det
[ 1 kommentar ] ( 364 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Arbejde og møder har forsinket opsummering på Bornholms Landbrugs generalforsamling, men nu kommer den.
Ja, jeg mener faktisk, at nogle på Christiansborg er "bindegale", som landbrugets formand Lars Ole Hjorth Larsen (LOHL) sagde.
De er "bindegale", hvis de tager LOHLs og lignende udsagn for gode varer.
Alle taler om nødvendigheden af udvikling og konkurrencedygtighed. Så vil man være "bindegal", hvis man accepterer en fortsat og udvidet støtte til et erhverv, der ikke blot som så mange andre har gældsat sig på et dræbende niveau, men som også insisterer på massive direkte og indirekte tilskud, og som reelt afviser udvikling.
Fornuften - og det er trods ikke kun min SF-baserede personlige fornuft - siger, at HVIS der fortsat skal postes skattepenge i landbruget, så skal det i hvert fald være i den del, der er økonomisk ansvarlig og som tænker udvikling. Det skal være i den del af erhvervet, som vil eksisterende i og sammen med resten af samfundet og vores øvrige erhverv - ikke i den del, der vil eksistere på bekostning af disse erhverv (og som i øvrigt flytter arbejdspladser massivt ud af Danmark - vi skal jo lige huske, at Danish Crown som andelsselskab er ejet af landmændene selv).
Man er "bindegal", hvis man fortsat accepterer de massive udledninger af nærings- og giftstoffer, som det gammeldags landbrug står for.
Tiden er inde til at tænke nyt - det ville være dejligt, hvis det kunne ske sammen med landbruget og dets organisationer, men de hverken har eller skal have nogen veto-ret. Landbruget - også det bornholmske - er nødt til at bevæge sig ind i det 21. århundrede
[ tilføj kommentar ] ( 60 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Ak ja - stadig reaktion på Bornholms Landbrugs generalforsamling og udtalelserne fra formanden Lars Ole Hjorth-Larsen (LOHL).
Historisk begrunder landbruget sine krav om tilskud, særordninger o.s.v. med bemærknigen om, at det er et afgørende eksporterhverv.
Sandt er det da også, at landbruget eksporterer meget. Sidste år var eksporten på ca. 94 milliarder kroner, og landbruget alt inklusive er Danmarks næststørste eksporterhverv...så langt så godt.
Nu skal man jo bare ikke tro, at landbruget tjener 94 milliarder til Danmark og danskerne.
Fra dette tal skal trækkes udgifterne til import af de varer m.v., som er nødvendige for produktionen - som eksempler kan nævnes maskinudstyr, foder, næringsstoffer, giftstoffer og ikke mindst brændstoffer.
Alligevel vil der stadig være tale om en overskudsforretning, men...
Fra eksportindtægterne bør jo også retteligt trækkes de udgifter, som landbruget påfører samfundet for at opnå eksportværdien. Her kan man fx se på direkte tilskud, diverse særordninger, miljøbelastning m.v.
Se, jeg tror ikke, at et sådant regnskab forefindes, og jeg kan i hvert fald ikke lave det. Det er heller ikke nødvendigt.
Jeg nærer ingen tvivl om, at landbruget rent økonomisk er en overskudsforretning for Danmark - det er der rigtigt mange erhvervsgrene, der er - heldigvis!
Spørgsmålet er jo snarere, om andre erhvervsgrene - hvis de fik samme favorable ordninger som landbruget og samme skattebetalte tilskud - ikke ville kunne levere mindst samme overskud?
Jeg mener faktisk, at dansk landbrug både kan og bør være et stort eksporterhverv, men de må være det på en måde, der er acceptable for resten af samfundet og landets borgere. Landbruget må som resten af erhvervslivet også indstille sig på udvikling og forandring - en forandring præget både af (drifts)økonomiske vilkår og af de vilkår, som samfundet generelt stiller.
Hvis landmanden skal binde penge i halen på industrigrisen, fordi tilskuddet ikke er stort nok og/eller forbrugeren ikke vil betale for det, så er det måske ikke industrisvineproduktionen, som man skal satse på.
Hvis Jensen ikke kan tjene penge på at lave sine vaskekæder eller PL Beton ikke kan tjene penge på at lave betonelementer, så er de jo nødt til at lave noget andet (eller produktudvikle), som forbrugeren/kunden vil betale for. Man kan vel næppe forestille sig, at Jensen skulle kræve tilskud til sin produktion, fordi selskabet havde underskud (man kan bestemt ikke forestille sig, at de ville få tilskud).
Så ja - landbruget er et vigtigt eksporterhverv, men ikke for enhver pris.
Engang var skibsværfterne og fiskeindustrien også meget store eksporterhverv i Danmark. Vi har stort set ingen skibsværfter længere, og fiskeeksporten er heller ikke ligefrem en boomende sektor. Det skulle nødigt gå lige sådan for landbruget, men så nytter det altså ikke, at man bare vil have at andre løse problemerne for en.
Er de bindegale på Christiansborg? - jeg ved det ikke, men det er i hvert fald galt, hvis LOHL tror, at alle andre skal løse landbrugets problemer - også selvom det er et eksporterhverv.
og i morgen - sidste del for denne gang
[ tilføj kommentar ] ( 64 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Displaybillede
