De snyder os! 
Så er der atter et eksempel på, at føderalisterne i EU søger at snyde borgerne.

EU-kommissionen har et forslag om fælles regler på hospitals-og sundhedsområde. Altså endnu et område, hvor EU vil til at bestemme - og selvfølgelig med den bagtanke, at der skal "liberaliseringer" til - med andre ord, at man skal have ret til at tjene kassen på hospitalsområdet...Lige ret for alle, hvis de har råd.

De europæiske socialdemokrater - anført af den forhenværende Nyrup Rasmussen - skrev så til kommissionen og pressede den til at holde forslaget tilbage (altså at skjule det for offentlighed).
Gjorde de det, fordi de mente, at forslaget var dårligt?

Nej, de gjorde det, fordi de var bange for, at endnu en snigende EU-ficering af vores samfund ville få borgerne til at reagere og gå imod Lissabon-traktaten. Med andre ord er socialdemokraternes EU-taktisk nok engang: "Vi siger ikke noget, og når det er for sent, så kan borgerne ikke gøre noget."

Indholdet i Lissabon-traktaten ufortalt, så er det sørgeligt, at de socialdemokratiske flomme-europæere ikke engang tror så meget på deres egne ideer, at de tør stå ved dem!

Hvordan skal vi nogensinde få en ordentlig debat om Europa og EU, når de varmeste tilhængere af den føderale EU-stat ikke engang tør stå ved deres egne forslag? Det er helt enkelt ynkeligt og stærkt medvirkende til, at normaltbegavede borgere bliver mistænksomme!

[ 2 kommentarer ] ( 153 visninger )   |  [ 0 trackbacks ]   |  permalink

<<Første <Forrige | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | Næste> Sidste>>