Hellige enfold 
Jeg har været lidt bagefter med avislæsningen. Derfor ser jeg først nu en artikel om Bornholm Invest (selskabet bag Snellemarkcentret), som mener, at der 'blæser nye vinde' i Teknik og Miljø efter kommunalvalget...Det tror jeg faktisk ikke!

Historien er jo, at firmaet begyndte en ombygning af Havnegade uden de fornødne tilladelser. Det ville de ikke respektere, og der kom derfor en retssag, hvor fimraet blev dømt.
Efter dommen (og det var altså før valget) var det klart, at visse ting (oprydning, sikring o.s.v.) kunne gennemføres, og det har de nu fået lov til.

Selskabet har en tendens til at fare op som en trold (hvem husker ikke, at de hævdede at eje den kommunale parkeringsplads) og så må myndigheder jo handle - uanset hvilken 'vind', der blæser i forvaltningen. Bornholm Invest er efter min mening et skoleeksempel på en aktør, som ikke ønsker eller søger dialog, men konfrontation og så bliver forargret, når det ikke fører til noget.

En sidste lille bemærkning kan være, at sådanne sager om manglende tillladelser o.s.v. overhovedet ikke behandles politisk, men administrativt.

Alle sager og al erfaring viser, at dialog er vejen frem. Så kan de fleste ting faktisk lykkes - og har lykkedes i Regionskommunens levetid - men det kræver en vilje - ikke kun fra kommunens side, men også fra den, der vil et eller andet.

Man kan være utilfreds med planloven, bygningsreglementet, skatteloven, straffeloven og så videre, men så må man få Folketinget til at ændre lovgivningen....Respekteres skal loven uanset om man kan lide den konkrete lov eller ej.

[ tilføj kommentar ] ( 72 visninger )   |  [ 0 trackbacks ]   |  permalink

<<Første <Forrige | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | Næste> Sidste>>