I SF-BORNHOLM glæder vi os først og fremmest over, at SF på Bornholm stemme- og medlemsmæssigt aldrig har stået stærkere. Det er vi glade for, og vi er klar over, at det medfører et endnu større ansvar.
Selvfølgelig er det ærgerligt, at Socialdemokraterne valgte at slutte sig til Venstre. Det er imidlertid deres ret, og med de forhandlinger, som SF forgæves forsøgte at få med dem i løbet af efteråret, så er det heller ikke overraskende.
De, der havde håbet, at SF nu vil være sure, bliver skuffede. Det har vi ikke tid til med alle de opgaver og muligheder, som venter os!
I Regionskommunen har det altid været SF-BORNHOLMs ambition at få indflydelse og tage ansvar - det vil det fortsat være, og vi vil stadig samarbejde med de partier, der vil.
Vi vil prøve at præge alle beslutninger i SFs retning. Derfor vil vi selvfølgelig indgå forlig og kompromisser, hvis de er fornuftige og ansvarlige. Hvis vi ikke kan få lov til at lave kompromisser, så vil vi påvirke beslutninger via forslag i udvalg og kommunalbestyrelse. Hvis det heller ikke lykkes, så er det vores opgave at vise, at der er alternativer.
Dette er i princippet en fortsættelse af de seneste 7 år, og vi ser nogle store udfordringer allerede i 2010.
- Evaluering af folkeskolen
- De nye plejecentre
- Kommuneplansrevision
- Økonomi
- Bornholms fremtid
Det er nogle af de emner, som kommunalbestyrelsen er nødt til at arbejde med her og nu. Vi håber, at der i den nye kommunalbestyrelse er vilje og mod til at prioritere tingene på Bornholm. Vi kan frygte, at Venstre med Socialdemokraterne fortsat vil undlade, så vi ikke kan fremme en ønsket udvikling med tilstrækkelig vægt, men indtil videre håber vi det bedste.
Derfor ser vi også frem til kommunalbestyrelsens 'visions'-seminar. Her kan vi for alvor se, om der er det fornødne mod til arbejdet.
har været bragt som læserbrev i Bornholms Tidende
[ tilføj kommentar ] ( 80 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink

Displaybillede



