Alle - borgere, politikere, foreninger o.s.v. - går ind for det, men der hersker sjældent den store enighed om hvad det betyder i praksis.
På nogle områder giver lovgivningen et svar: Der er lovpligtige høringsperioder omkring forskellige tiltag - fx lokalplaner o.s.v. - og der er diverse klagemuligheder, når der fx gives miljøtilladelser.
Derudover har stort set alle - Folketing, Regionsråd, kommunalbestyrelse m.fl. - lov til at lave uformelle hørings- og debatrunder om stort set hvad som helst.
I Bornholms Regionskommune gør vi brug af begge dele - faktisk gør vi stor brug af det - og vi har også diverse råd, nævn, kontakt- og dialogfora...Alligevel hører man gang på gang folk sige, at der ikke er nok borgerinddragelse...Hvorfor mon?
Jeg tror basalt set, at skismaet opstår, fordi nogle - og måske især diverse foreninger - har den opfattelse, at der kun sker borgerinddragelse, hvis de får ret, men det er efter min bedste overbevisning en misforståelse! Borgerinddragelse er, at man giver mulighed for borgerne til at udtrykke deres overbevisning/holdning, og at man tager indlæggene alvorligt...det betyder bare ikke altid, at
indlæggene formår at overbevise andre.
Lad mig tage 2 eksempler, som jeg kender ret godt, og hvor jeg var henholdsvis enig i og uenig i diverse indsigelser m.v.
"Klippen"-planerne i Gudhjem. Der fremlægges et lokalplanforslag med et byggeri, som borgerne i Gudhjem (flertallet af dem) er imod, og jeg er personligt aldeles enig med indsigelserne. De mange høringssvar medfører nogle få og små ændringer i den endelige lokalplan, men det lykkedes altså ikke at overbevise et flertal i kommunalbestyrelsen. Det var og er MEGET ærgerligt efter min mening, men sådan er demokratiet jo i den form, som vi praktiserer det i Danmark.
Reorganiseringen af brandvæsenet. Denne reorganisering betød i sidste ende ændringer i Gudhjem og Aakirkeby samt nedlæggelse af Hasle brandstation. Forslaget blev sendt i offentlig debat (ikke lovpligtig), og det oprindelige forslag, som lukkede både Gudhjem, Hasle og Aakirkeby brandstationer, bliver som følge af debatten ændret således, at Gudhjem og Aakirkeby bevares som hjælpestationer. Det 'nye' forslag sendes i endnu en debat, som bl.a. medfører ændringer omkring Aakirkeby brandstation, som tilføres ekstra opgaver.
Alligevel kan man så høre formanden for Aakirkebytinget sige, at der ikke var borgerinddragelse, hvilket er faktuelt forkert.
Hvis vi skal - og det SKAL vi - have en positiv udvikling på Bornholm, så SKAL der være borgerinddragelse, men der skal OGSÅ være en forståelse af, at "borgerinddragelse" betyder "mulighed for borgerindflydelse" - det betyder IKKE, at der er en vetoret hos foreninger eller borgere. Politikere skal have respekt for borgernes argumenter, men borgerne er også nødt til at respektere, at deres argumenter måske ikke overbevise nok til, at der er et flertal.
I heldigste fald kan man måske få en teoretisk enighed om dette, men ude i virkeligheden bliver det svært, fordi borgerne HELDIGVIS er meget engagerede i deres lokalområde eller i deres interesseområde, og det kæmper de for - heldigvis da og respekt for det; politikerne skal kæmpe for helheden og for at sikre penge nok til alting.
Mit første "politiske" engagement var for mange år siden, da stort set hele Rø Sogn kæmpede imod nedlæggelsen af Rø Skole. Politkerne nedlagde den alligevel, og de have jo nok ret der omkring 1980...Er der nogen, der i dag mener, at vi stadig skulle have folkeskoler i Rø, Poulsker, Rutsker, Knudsker?...eller i Tejn, Pedersker og Nyker?...Havde vi haft flere børn på Bornholm, hvis disse 7 skoler stadig havde fungeret?
Borgerinddragelse...den er vigtig, og som alle vigtige ting er den svær...vi må blot blive ved med at arbejde på det.
[ tilføj kommentar ] ( 47 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Displaybillede
