Dyrskue 
Jeg var i går til mit 43. bornholmske dyrskue. Det er en familietradition og var i mange år et af sommerens højdepunkter.
Jeg har jo ikke længere nogen direkte tilknytning til landbruget, men jeg kommer fra landet, og det er jeg glad for! Derfor kommer mine børn (og i år den enes kammerat) også igennem samtlige udstillinger FØR der er adgang til tivoliet.

Dyrskuet kalder jo bl.a. sig selv for 'mødet mellem land og by', men det er lidt et glansbilledmøde. Som min steddatter sagde (og hvert år siger), når hun ser kødkvæget: "Hvor er de flotte" - hvortil jeg lige så traditionelt svarer: "Ja, og den kommer til at smage godt" - det bliver hun altid forargret over. På den møde tjener dyrskuet sit formål, men det giver jo ikke noget retvisende billede af dansk industrilandbrug anno 2010 - alene fordi svine- og fjerkræbesætningerne jo ikke er der. (det skyldes veterinærlovgivningen).

Hvad jeg mangler på et dyrskue som det bornholmske er et bud på fremtiden - hvad er det bornholmske landbrugs muligheder i 2020? - og her tænker jeg ikke på formandens tale ved dyrskuefrokosten - der kommer sjældent meget nyt.

Som altid en oplevelse - men hvor længe?

[ tilføj kommentar ] ( 63 visninger )   |  [ 0 trackbacks ]   |  permalink

<<Første <Forrige | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | Næste> Sidste>>