For mig er det interessante, om Venstre og Socialdemokraterne vil opføre sig økonomisk ansvarligt eller om vi får et hovsa-budget. Vi har jo tidligere set udspil fra den nuværende borgmester, som bruger rigtigt mange penge, og vi har set udspil fra Venstre, som vil undermkinere velfærden.
SFs mål - nu som før - er at sikre en ansvarlig økonomi OG en ansvarlig service. Vi er villige til nødvendige besparelser, men de skla være reelle og rimelige. Pengene skal så bruge til at sikre en udvikling på Bornholm - de skal ikke klattes væk på små tilfældige ting.
I det videre arbejde bliver det selvfølgelig også interessant at se hvorledes Venstre og Socialdemokraterne vil overholde det gældende budgetforlig for året 2010. Det er jo det, at der er forudsætningerne for det kommende arbejde.
[ tilføj kommentar ] ( 69 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Overenskomstforhandlingerne er startede, og igen lyder det faste omkvæd: "Der må vises ansvarlighed og tilbageholdenhed" - oversat: I skal ikke kræve lønstigninger
Det tragikomiske er, at dette krav om 'ansvarlighed' kommer fra de samme finanskredse, som via tåbelige spekulationer har fomøblet milliarder, som staten og borgere kommer til at betale, fra de samme politikere, som har hældt ufinansierede skattelettelser ud til os i den øvre middelklasse, de samme erhvervsfolk, som har hentet store fortjenester...Men lønmodtageren/den ansatte skal vise tilbageholdenhed og ikke kræve for meget.
Sørgeligt er det, at det i vores økonomiske system ikke er ganske urigtigt; der er næppe plads til store lønstigninger, men det villle dog være rart, hvis ansvarligheden og tilbageholdenheden gik begge veje!
Det ville også være rart, hvis det efterhånden kunne siges åbenlyst, at hvis landets konkurrence-evne skal bevares eller forbedres, så er det ikke i første række reallønsstigninger på 1-2%, der er problemet. Så er problemet, at vores erhvervsliv i alt for høj grad (med store og markante undtagelser, heldigvis) fungerer som for 25 år siden, og vores borgerlige regeringen mener stadigvæk, at det er vejen frem...men...ændringer på disse områder kan man jo heller ikke kun tørre af på lønmodtagerne.
[ tilføj kommentar ] ( 82 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
I dag kom betænkningen om bredbåndsforbindelser i Danmark så. Som frygtet men desværre forventet så tales der stadig om, at kun kommercielle virksomheder må udbygge bredbåndsforbindelser.
På Bornholm betyder det, at der ikke sker noget som helst! Det har gennem adskillige år vist sig, at de private selskaber ikke vil etablere de nødvendige forbindelser på Bornholm - der er ikke kunder nok.
Østkraft har faktisk kabler i jorden, men må ikke tilbyde forbindelser til private borgere og firmaer; de borgerlige ser jo helst alt privatiseret. Hulheden i dette pseudo-liberalistiske argument ses så af det faktum, at det statsejede DONG gerne må, men ikke det kommunalt ejede Østkraft.
Til DR udtalte en eller anden IT-analytiker, at det var forståeligt, at visse udkantsområder ikke fik forbindelserne. Som han sagde: "Der er heller ikke et operahus på Samsø eller en lufthavn som Kastrup på Anholt.".
Det er muligt, at personen ved meget om IT, men han ved ikke meget om samfundsudvikling.
Bredbåndsforbindelser er IKKE en serviceydelse eller en kulturoplevelse - moderne bredbåndsforbindelser er en integreret del af samfundet - ligesom straffeloven, skattelovene, folkeskolen o.s.v., og de findes faktisk også på både Samsø, Anholt og Bornholm!
Hvis Bornholm skal virkeliggøre diverse erhvervsudviklingsplaner og både tiltrække moderne servicevirksomheder og skabe mulighederne for distancearbejde, så er moderne forbindelser et absolut must!
Vi er derfor nødt til at fortsætte presset på regeringen for at sikre en dispensation. Østkraft og den tidligere borgmester har forsøgt, men vi skal blive ved. Man kunne fx sætte det ind i en udviklingsaftale med Indenrigsministeriet eller 'blot' som en særordning.
Det her er simpelthen for vigtigt til at blive ignoreret!
[ tilføj kommentar ] ( 89 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Finansminister Claus Hjort har været ude med udtalelser om, at den næste økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne skal være (højst) en nul-løsning.
Om man skal le eller græde er svært at afgøre. Det er den samme minister/regeringen, som lige har givet massive skattelettelser til de mest velhavende og pumpet milliarder i en banksektor præget af total uansvarlighed og griskhed. Samtidigt kommer samme regering med en mængde ufinansierede løfter til befolkningen på kommunernes vegne.
Man skal være opmærksom på, at "nul-vækst" alene p.g.a. pris- og lønudvikling vil betyde NEDSKÆRINGER og dårligere service. Dette vil blive yderligere forstærket af udviklingen i befolkningssammensætningen og den stigende arbejdsløshed.
Claus Hjort hævder så, at pengene kan findes ved en bedre administration. Enten kan manden ikke regne (det tror jeg nu nok), kender intet til kommunal virksomhed (det tror jeg også, at han gør), eller han forsøger at løbe fra ansvaret for den forringelse af velfærden, som han foreslår - det sidste tror jeg mest på.
Selvfølgelig skal vi passe på landets økonomi efter, at finansboblens grådighed er slået igennem, men vi skal også passe på vores samfund! Claus Hjort kunne starte den økonomiske ansvarlighed med at indrømme, at skatteforæringerne til de velhavende var uansvarlig og må laves om! Så må vi i kommunerne se at holde velfærden kørende.
[ tilføj kommentar ] ( 117 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Det har Dansk Folkeparti foreslået i Folketinget. Systemet er ikke ukendt rundt omkring i verden, men spørgsmålet er, om det er vejen frem.
Jeg mener det ikke. Alt for ofte ser man forskellige steder, at en eller anden person bliver valgt - ofte på nogle ret poppede ideer. Til gengæld har personen ingen forbindelse med det flertal i kommunalbestyrelsen, som træffer beslutningerne, og der vil derfor blive alt for ringe sammenhæng i den service, som kommunen leverer.
Som situationen er i dag vil det måske ikke på Bornholm være et problem, hvis borgmesteren var (direkte valgt) socialdemokrat og flertallet i kommunalbestyrelsen var Venstre, men forestil jer, at det var sket, mens Knud Andersen og Thomas Thors var de førende...eller en Molin som borgmester og Thomas Thors som leder af flertallet?
Der er altid moralske opstød efter konstitueringerne i forskellige kommunalbestyrelser, men det er altså et fåtal af steder, at det sker...langt de fleste steder fungerer det nuværende system fornuftigt.
Måske kunne man overveje en regel om, at et valgt medlem ikke kan forlade sin liste/sit parti det første år; hvis det sker, så mister personen sit mandat, og listens/partiets suppleant indtræder. Man kan måske - men jeg er lidt tvivlende - også forestille sig, at en underskriftsindsamling - fx 30 procent af de stemmeberettigede - kunne kræve nyvalg midt i perioden.
Under alle omstændigheder skal man ved et nyt system stadig sikre sig imod, at et højtråbende mindretal for uforholdsmæssig stor indflydelse.
Hivs vi serpå debatten på Bornholm inden valget, så skulle man udfra læserbreve m.v. jo tro, at hele kommunalbestyrelsens ville blive udskiftet. Som resultatet viste, så blev langt hovedparten af de, der genopstillede også genvalgt - måske er lokalpolitikerne lidt bedre end nogle ivrige debattører vil have os til at tro?
[ tilføj kommentar ] ( 76 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Displaybillede
