At et aktieselskab skal tjene penge er intet nyt, men alligevel...
Hvis vi ser over en periode, så kan man i hvert fald godt tvivle på, at det er kunderne - for slet ikke at tale om bornholmerne - der er i fokus hos BornholmsTrafikken.
Det er ganske sandt,at ministeriet med sine udbud ikke just vægter kvalitet (Hammerodde - Dueodde) eller driftssikkerhed (Villum Clausen), men selskabet gør nu heller ikke selv særlig meget.
Priserne bevæger sig ganske udmærket opad - det er faktisk halvdyrt. Servicen - ja, medarbejderne gør hvad de kan, men det er vist ikke noget, som selskabsledelsen tillægger megen vægt...og fyringerne vil så kun gøre dette forhold mere markant.
Til gengæld lægger ledelsen åbenbart stor vægt på vækst og fusioner - også selvom de måske ikke fører til så meget godt. Man kan undre sig: Hvad er mon BornholmsTrafikkens fremtidsstrategi?
I mellemtiden må vi så håbe, at de medarbejdere, der vil blive afskedigede, kan få støtte til at finde nye jobs.
[ tilføj kommentar ] ( 57 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
I dagens TV2 kan man se, at Teknik og Miljø-afdelingen i kommunen har sendt et andet svar til højere myndighed end det, som udvalget havde vedtaget.
Jeg tror godt nok, at Miljøcenter Roskilde vil afvise sagen, men derfor skal embedsværket naturligvis sende det svar, som er vedtaget i udvalget - alt andet er uacceptabelt!
Jeg håber, at der er tale om en enkeltstående sag og et uheld/en fejl, men det viser nok noget om den udfordring, som man nogle gange har som politiker.
[ tilføj kommentar ] ( 54 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Den tyske udenrigsministeren har på en international sikkerhedskonference sagt:
"Målet er en EU-arme under (EU-)parlamentarisk kontrol"
Sådan! Det er altså målet, og det er hvad Tyskland vil bruge Lissabon-traktaten til.
Danske politikere har selvfølgelig været ude at sige, at det er noget vrøvl og ikke har noget med virkeligheden at gøre.
Ak ja - det plejer danske politikere jo at gøre - ofte imod bedre vidende. Faktum er jo, at danske politikere gang på gang igennem EUs historie har forsøgt at benægte disse overstatslige tiltag...og så senere sagt: 'Nå ja, det er vi nødt til at acceptere'.
Der er ingen tvivl om, at jeg tror mere på sandheden hos den tyske udenrigsminister end jeg tror på fx den danske forsvarsminister i disse sager.
At man så endda kan forestille sig, at EU-parlamentet, som få gider stemme til og endnu færre kender, skulle udøve "demokratisk kontrol"...ach du lieber!
[ tilføj kommentar ] ( 60 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
I morgen skal fødevareministeren i samråd i Folketinget. Årsagen er, at EU på mandag afgør, om man skal tillade et nyt tilsætningsstof.
Dette stof kan 'lime' kødstumper sammen til et helt stykke kød. I princippet kan man altså tage noget småkød og lime det sammen til en kotelet eller en bøf.
Der er 2 problemer.
For det første ved man ikke om stoffet har skadelige bivirkninger...Man kan sige, at det jo desværre et ganske almindeligt. Vores hverdag er fuldt med stoffer som enten beviseligt HAR skadevirkninger eller hvor man ikke ved om de har det.
For det andet åbner stoffet mulighed for endnu flere manipulationer med vores fødevarer. Vi kender alle historierne om svinekammen, der bliver til koteletter, der bliver til skinkekød, der bliver til fars, der bliver til frikadeller...'friske' varer! Med det nye stof kan man altså 'lime' skinkekødet sammen igen (bemærk i øvrigt, at der kommer ny holdbarhedsfrist på ved hver forarbejdning).
Hvad siger ministeren og den borgerlige regering? Jo, de går da ind for, at stoffet skal tillades.
Nu kan man selvfølgelig sige, at det ikke er noget problem, hvis regler og fødevarekontrol bliver overholdt. Det kan man mene, men de senere års skandaler viser jo desværre BÅDE, at kontrollen er endog meget stikprøve-agtig for ikke at sige lemfældig, og at der findes endog ganske mange firmaer, som er ligeglade med sikkerhed, regler o.s.v.
Spørgsmålet er vel også: Har vi i Danmark og Europa virkelig brug for endnu et stof, der tillader industrien at manipulere ENDNU mere med vores fødevarer?
Tja, værs'go' at spis!
[ 1 kommentar ] ( 485 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
I dag lykkedes det så at få rejst kritik af kommunens snerydning - den bør være længere, bedre og/eller grundigere kunne man høre i TV2.
Lignende meldinger kommer i de år, hvor vi har snevejr, som vi har haft i år...men prøv lige at huske på, at det faktisk er ret sjældent.
Husk også, at der altså eksisterer et beredskab til brandvæsen, politi, ambulancer, døgnpleje o.s.v. Husk endvidere, at mennesket altså - endnu da - ikke bestemmer over vejret.
Det ville selvfølgelig være behageligt, hvis naturen slet ikke kunne påvirke vores arbejds- og dagligliv, men det er altså ikke tilfældet.
Selvfølgelig kan sneplove m.v. køre i døgndrift, men det er lige 2 forhold, som man skal være opmæmrksom på:
For det første: Når det sner og der er kraftig fygning, så nytter det faktisk ikke så meget at rydde vejene - de fyger til igen inden ploven kommer rundt næste gang.
For det andet: Snerydning er ikke gratis - især ikke som aften- og natarbejde. De udgifter skal betales, og pengene skal så tages et andet sted. Spørgsmålet er hvor?
At BAT-chefen mener, at det er urimeligt, at busser med afgang kl. 18 får problemer må han jo om, men meldinger var:
Klokken 17.12: Kommunens vintertjeneste råder til at blive hjemme.
Klokken 17.52: Politiet fraråder unødig udkørsel.
Så kan man vel ikke være overraskede over, at busserne kan få problemer - evt. må man jo arrangere sig med vintertjenesten.
Alt i alt: Jeg vil gerne sige en stor tak til vintertjenesten for deres indsats og en tak til BATs chauffører for deres
[ tilføj kommentar ] ( 60 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink

Displaybillede



