Selvfølgelig skal man ikke tage forargelsen fra Venstre og Konservaticve for gode varer - de har en lang tradition på politiske ansættelser, men fremgangsmåden er betænkelig!
Det er muligt, at en borgmester har behov for politiske medarbejdere, men det har kommunen jo ikke nødvendigvis - og kommunen har i hvert fald ikke behov for, at sådanne politiker-embedsmænd får indflydelse på det forvaltningsmæssige arbejde i kommunerne.
Op til kommunalvalget var der tale om at forbedre arbejdsbetingelserne for kommunalpolitikerne - et af forslagene var sekretariatshjælp.
Måske kunne et forslag være, at en del af den partistøtte, som udtales gives til løntilskud til en sekretariatsmedarbejder? Så fik partierne også bistand efter den vælgeropbakning, som de har.
Det er så muligt, at en borgmester skulle have mulighed for at ansætte en ekstra herudover, men vedkommende skulle KLART identificeres som politisk ansat og skulle IKKE være ansat i kommunen. Vedkommende skulle heller ikke have instruktionsbeføjelser overfor kommunalt ansatte eller kunne agrere på kommunens vegne overfor borgere m.fl.
Det ville i hvert fald give klarere retningslinjer end i dag, hvor både visheden om og mistanken om politiske ansættelser jo florerer mange steder.
Jeg skal måske for en god ordens skyld sige, at jeg ikke mener, at vi på Bornholm - eller rettede i Bornholms Regionskommune - har politiske ansættelser af embedsmænd i selve kommunen.
[ tilføj kommentar ] ( 52 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
BornholmsTrafikken skal fyre ca. 60 medarbejdere - "for at tjene penge", som direktøren siger.
At et aktieselskab skal tjene penge er intet nyt, men alligevel...
Hvis vi ser over en periode, så kan man i hvert fald godt tvivle på, at det er kunderne - for slet ikke at tale om bornholmerne - der er i fokus hos BornholmsTrafikken.
Det er ganske sandt,at ministeriet med sine udbud ikke just vægter kvalitet (Hammerodde - Dueodde) eller driftssikkerhed (Villum Clausen), men selskabet gør nu heller ikke selv særlig meget.
Priserne bevæger sig ganske udmærket opad - det er faktisk halvdyrt. Servicen - ja, medarbejderne gør hvad de kan, men det er vist ikke noget, som selskabsledelsen tillægger megen vægt...og fyringerne vil så kun gøre dette forhold mere markant.
Til gengæld lægger ledelsen åbenbart stor vægt på vækst og fusioner - også selvom de måske ikke fører til så meget godt. Man kan undre sig: Hvad er mon BornholmsTrafikkens fremtidsstrategi?
I mellemtiden må vi så håbe, at de medarbejdere, der vil blive afskedigede, kan få støtte til at finde nye jobs.
[ tilføj kommentar ] ( 57 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
I dagens TV2 kan man se, at Teknik og Miljø-afdelingen i kommunen har sendt et andet svar til højere myndighed end det, som udvalget havde vedtaget.
Jeg tror godt nok, at Miljøcenter Roskilde vil afvise sagen, men derfor skal embedsværket naturligvis sende det svar, som er vedtaget i udvalget - alt andet er uacceptabelt!
Jeg håber, at der er tale om en enkeltstående sag og et uheld/en fejl, men det viser nok noget om den udfordring, som man nogle gange har som politiker.
[ tilføj kommentar ] ( 54 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Den tyske udenrigsministeren har på en international sikkerhedskonference sagt:
"Målet er en EU-arme under (EU-)parlamentarisk kontrol"
Sådan! Det er altså målet, og det er hvad Tyskland vil bruge Lissabon-traktaten til.
Danske politikere har selvfølgelig været ude at sige, at det er noget vrøvl og ikke har noget med virkeligheden at gøre.
Ak ja - det plejer danske politikere jo at gøre - ofte imod bedre vidende. Faktum er jo, at danske politikere gang på gang igennem EUs historie har forsøgt at benægte disse overstatslige tiltag...og så senere sagt: 'Nå ja, det er vi nødt til at acceptere'.
Der er ingen tvivl om, at jeg tror mere på sandheden hos den tyske udenrigsminister end jeg tror på fx den danske forsvarsminister i disse sager.
At man så endda kan forestille sig, at EU-parlamentet, som få gider stemme til og endnu færre kender, skulle udøve "demokratisk kontrol"...ach du lieber!
[ tilføj kommentar ] ( 60 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
I morgen skal fødevareministeren i samråd i Folketinget. Årsagen er, at EU på mandag afgør, om man skal tillade et nyt tilsætningsstof.
Dette stof kan 'lime' kødstumper sammen til et helt stykke kød. I princippet kan man altså tage noget småkød og lime det sammen til en kotelet eller en bøf.
Der er 2 problemer.
For det første ved man ikke om stoffet har skadelige bivirkninger...Man kan sige, at det jo desværre et ganske almindeligt. Vores hverdag er fuldt med stoffer som enten beviseligt HAR skadevirkninger eller hvor man ikke ved om de har det.
For det andet åbner stoffet mulighed for endnu flere manipulationer med vores fødevarer. Vi kender alle historierne om svinekammen, der bliver til koteletter, der bliver til skinkekød, der bliver til fars, der bliver til frikadeller...'friske' varer! Med det nye stof kan man altså 'lime' skinkekødet sammen igen (bemærk i øvrigt, at der kommer ny holdbarhedsfrist på ved hver forarbejdning).
Hvad siger ministeren og den borgerlige regering? Jo, de går da ind for, at stoffet skal tillades.
Nu kan man selvfølgelig sige, at det ikke er noget problem, hvis regler og fødevarekontrol bliver overholdt. Det kan man mene, men de senere års skandaler viser jo desværre BÅDE, at kontrollen er endog meget stikprøve-agtig for ikke at sige lemfældig, og at der findes endog ganske mange firmaer, som er ligeglade med sikkerhed, regler o.s.v.
Spørgsmålet er vel også: Har vi i Danmark og Europa virkelig brug for endnu et stof, der tillader industrien at manipulere ENDNU mere med vores fødevarer?
Tja, værs'go' at spis!
[ 1 kommentar ] ( 488 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink

Displaybillede



