"Landbruget er i krise, og det er ikke blot landbrugets problem. Det er også Danmarks problem", sagde han ifølge avisen.
Ja, dansk landbrug er i krise. Hvorfor? Primært fordi man har en meget stor gældsætning (bl.a. på overbelåning af jordværdier), og fordi man har for lav indtjening - faktisk har man negativ forrentning.
Nu skal man jo huske, at dansk landbrug nyder stor offentlig støtte. Dels i form af direkte tilskud via EU, dels i form af gunstig lovgivning (særregler omkring byggetilladelser, fordelagtige skatteordninger både for landmanden og diverse andelsselskaber og så videre), dels ved at landbruget ikke selv betaler alle produktionsomkostninger (fx til miljøforanstaltninger).
Hvis man tænker lidt liberalistisk (og det må man jo godt, når det handler om landbruget), så kan man altså sige, at dansk landbrug ikke er i stand til at opnå en pris for deres produkter, som giver en fortjeneste
En god liberalist vil jo så sige, at så må de producere noget andet og bedre, så de kan få den nødvendige pris. Jeg og temlig mange med mig vil jo faktisk godt betale ekstra for kvalitetsvarer, som vi stoler på.
Vi vil godt give en merpris for en saftig kotelet eller grønsager, der smager af noget, og hvor vi IKKE behøver at være bekymrede for indholdet af diverse hjælpestoffer.
Vi vil derimod ikke betale mere for en standard-industriskinke eller en papkylling - hvorfor skulle vi det?
Hvorfor skulle vi betale mere end nødvendigt for standardfabrikata - det køber vi da hvor det er billigst ligesom landmanden køber sine sprøjtemidler, hvor de er billigst - er det ikke god liberalisme?
Groft sagt - hvis man vil have højere priser, så må man lave varer, som folk vil betale de højere priser for!
Med mindre, selvfølgelig, at LOHLs udsagn: "så må alle spænde livremmen lidt ind og så i øvrigt lave lidt mere" reelt betyder, at skatteborgerne i Danmark og Europa skal spænde livremmen ind for at landbruget kan få endnu mere offentlig støtte - men det er vel ikke liberalisme
"bindegale"?...tja
[ tilføj kommentar ] ( 68 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Det bornholmske landbrug har holdt generalforsamling, og titlen på dette indlæg er hentet fra formanden Lars-Ole Hjorth-Larsens (LOHL) beretning.
Indledningsvist må jeg sige, at jeg ikke ved, om de er bindegale på Christiansborg, men hvis de er, så er de da i hvert fald ikke alene om det!
Jeg har gransket min efterhånden rustne hukommelse, men jeg tror, at man skal tilbage til tiden, da H.O.A. Kjeldsen var præsident for Landbrugsrådet for at finde synspunkter og holdninger, som svarer til de, som LOHL ifølge medierne gav udtryk for i sin beretning...at læse den refereret var som at komme ind i en tidsmaskine med kun én retning: Fortiden!
LOHLs beretning kalder på mange kommentarer, men hvis jeg planter dem i ét indlæg, så bliver det så langt, så ikke engang jeg selv vil gide læse det. Derefter bliver det delt op over nogle dage.
Her vil jeg tage et af LOHLs udsagn: "Aldrig i nyere tid har fjorde, vandløb, grundvand og fødevarer været renere"...ja, det sagde han faktisk.
Nu er "nyere tid" jo et relativt begreb, men for LOHL må det være MEGET kort. Hvis han går blot l-i-d-t tilbage i tiden, så er udsagnet jo noget vrøvl. Vandløb, vådområder, de kystnære farvande OG grundvandet er endog MEGET KRAFTIGT påvirket af forurening og industrilandbrugets produktionsmetoder.
Det er OGSÅ et faktum, at landbruget ikke har levet op til målene for hverken behandlingshyppighed eller mængden af aktive stoffer (gifte). Det er også et faktum - hvad enhver der bevæger sig ud i landet kan se - at landbruget har endog MEGET svært ved at respektere diverse zoner med forskellige begrænsninger - det være sig i forhold til vandløb, fortidsminder m.v. - og beskyttede områder, fx Natura 2000. Det er muligt, at LOHL mener, at landbruget har gjort en "overnaturlig" indsats, men den når de fastsatte mål, og den må snarere kaldes "unaturlig" end "overnaturlig".
Jeg er fra landet og normalt stolt af det; jeg har også - tro det eller lad være - en principiel sympati for landbrug, men den er svær at opretholde...
Nok for denne gang
[ tilføj kommentar ] ( 49 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
"Borgerinddragelse"...et dejligt ord og en vigtig ting i et samfund, men hvad er det egentlig?
Alle - borgere, politikere, foreninger o.s.v. - går ind for det, men der hersker sjældent den store enighed om hvad det betyder i praksis.
På nogle områder giver lovgivningen et svar: Der er lovpligtige høringsperioder omkring forskellige tiltag - fx lokalplaner o.s.v. - og der er diverse klagemuligheder, når der fx gives miljøtilladelser.
Derudover har stort set alle - Folketing, Regionsråd, kommunalbestyrelse m.fl. - lov til at lave uformelle hørings- og debatrunder om stort set hvad som helst.
I Bornholms Regionskommune gør vi brug af begge dele - faktisk gør vi stor brug af det - og vi har også diverse råd, nævn, kontakt- og dialogfora...Alligevel hører man gang på gang folk sige, at der ikke er nok borgerinddragelse...Hvorfor mon?
Jeg tror basalt set, at skismaet opstår, fordi nogle - og måske især diverse foreninger - har den opfattelse, at der kun sker borgerinddragelse, hvis de får ret, men det er efter min bedste overbevisning en misforståelse! Borgerinddragelse er, at man giver mulighed for borgerne til at udtrykke deres overbevisning/holdning, og at man tager indlæggene alvorligt...det betyder bare ikke altid, at
indlæggene formår at overbevise andre.
Lad mig tage 2 eksempler, som jeg kender ret godt, og hvor jeg var henholdsvis enig i og uenig i diverse indsigelser m.v.
"Klippen"-planerne i Gudhjem. Der fremlægges et lokalplanforslag med et byggeri, som borgerne i Gudhjem (flertallet af dem) er imod, og jeg er personligt aldeles enig med indsigelserne. De mange høringssvar medfører nogle få og små ændringer i den endelige lokalplan, men det lykkedes altså ikke at overbevise et flertal i kommunalbestyrelsen. Det var og er MEGET ærgerligt efter min mening, men sådan er demokratiet jo i den form, som vi praktiserer det i Danmark.
Reorganiseringen af brandvæsenet. Denne reorganisering betød i sidste ende ændringer i Gudhjem og Aakirkeby samt nedlæggelse af Hasle brandstation. Forslaget blev sendt i offentlig debat (ikke lovpligtig), og det oprindelige forslag, som lukkede både Gudhjem, Hasle og Aakirkeby brandstationer, bliver som følge af debatten ændret således, at Gudhjem og Aakirkeby bevares som hjælpestationer. Det 'nye' forslag sendes i endnu en debat, som bl.a. medfører ændringer omkring Aakirkeby brandstation, som tilføres ekstra opgaver.
Alligevel kan man så høre formanden for Aakirkebytinget sige, at der ikke var borgerinddragelse, hvilket er faktuelt forkert.
Hvis vi skal - og det SKAL vi - have en positiv udvikling på Bornholm, så SKAL der være borgerinddragelse, men der skal OGSÅ være en forståelse af, at "borgerinddragelse" betyder "mulighed for borgerindflydelse" - det betyder IKKE, at der er en vetoret hos foreninger eller borgere. Politikere skal have respekt for borgernes argumenter, men borgerne er også nødt til at respektere, at deres argumenter måske ikke overbevise nok til, at der er et flertal.
I heldigste fald kan man måske få en teoretisk enighed om dette, men ude i virkeligheden bliver det svært, fordi borgerne HELDIGVIS er meget engagerede i deres lokalområde eller i deres interesseområde, og det kæmper de for - heldigvis da og respekt for det; politikerne skal kæmpe for helheden og for at sikre penge nok til alting.
Mit første "politiske" engagement var for mange år siden, da stort set hele Rø Sogn kæmpede imod nedlæggelsen af Rø Skole. Politkerne nedlagde den alligevel, og de have jo nok ret der omkring 1980...Er der nogen, der i dag mener, at vi stadig skulle have folkeskoler i Rø, Poulsker, Rutsker, Knudsker?...eller i Tejn, Pedersker og Nyker?...Havde vi haft flere børn på Bornholm, hvis disse 7 skoler stadig havde fungeret?
Borgerinddragelse...den er vigtig, og som alle vigtige ting er den svær...vi må blot blive ved med at arbejde på det.
[ tilføj kommentar ] ( 54 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
I dagens udgave af Bornholms Tidende er der et synspunkt fra en forening i Svaneke - en forening som nok en gang har bedt kommunen om at blive inddraget i sagsbehandlingen af byggesager.
Det har tidligere Teknik- og Miljøudvalg afvist, og det er til foreningens utilfredshed sket igen.
Jeg har altid selv været modstander af den type af 'forening-sagsbehandling'. Det skyldes ikke et hensyn til ressourceforbruget e.lign., men ganske simpelt en opfattelse af borgeres retssikkerhed. Hvis man ansøger en myndighed (kommunen) om noget, så har man krav på, at det er myndigheden, der behandler sagen - ikke en forening.
I synspunktet tales om borgerinddragelse, men jeg mener, at det er en misforståelse at tale om borgerinddragelse i denne sammenhæng. Borgerinddragelse er, når retningslinjer og politiske regler skal vedtages - der både bør og skal vi bruge foreninger og alle andre interesserede - men ikke i de konkrete sager.
Det viser måske blot den store forskel, der er i forståelsen af hvad "borgerinddragelser" egentlig er.
[ tilføj kommentar ] ( 50 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Der er ikke sket så voldsomt meget på bloggen de seneste dage. Nogle kan nok regne ud, at det hænger sammen med Østkraft-sagen.
Selvom jeg er aldeles overbevist om at have den bedst mulige samvittighed - både hvad angår egentlige handlinger og hvad angår at udvise den fornødne omhu, så er det en ret voldsom oplevelse.
Glad har jeg naturligvis været for de mange henvendelser, som har været udtryk for en eller anden form for tillid eller tiltro - det er rart!
Det har selvfølgelig også været henvendelser af en anden observans samt en enkelt, der blot ønskede, at jeg - skyldig eller ej - snarest blev anbragt i et aflukke uden mulighed for nogensinde at komme ud...et tydeligt bevis på det gamle ord om, at man ikke kan gøre alle glade.
[ tilføj kommentar ] ( 53 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Displaybillede
