Ja, jeg mener faktisk, at nogle på Christiansborg er "bindegale", som landbrugets formand Lars Ole Hjorth Larsen (LOHL) sagde.
De er "bindegale", hvis de tager LOHLs og lignende udsagn for gode varer.
Alle taler om nødvendigheden af udvikling og konkurrencedygtighed. Så vil man være "bindegal", hvis man accepterer en fortsat og udvidet støtte til et erhverv, der ikke blot som så mange andre har gældsat sig på et dræbende niveau, men som også insisterer på massive direkte og indirekte tilskud, og som reelt afviser udvikling.
Fornuften - og det er trods ikke kun min SF-baserede personlige fornuft - siger, at HVIS der fortsat skal postes skattepenge i landbruget, så skal det i hvert fald være i den del, der er økonomisk ansvarlig og som tænker udvikling. Det skal være i den del af erhvervet, som vil eksisterende i og sammen med resten af samfundet og vores øvrige erhverv - ikke i den del, der vil eksistere på bekostning af disse erhverv (og som i øvrigt flytter arbejdspladser massivt ud af Danmark - vi skal jo lige huske, at Danish Crown som andelsselskab er ejet af landmændene selv).
Man er "bindegal", hvis man fortsat accepterer de massive udledninger af nærings- og giftstoffer, som det gammeldags landbrug står for.
Tiden er inde til at tænke nyt - det ville være dejligt, hvis det kunne ske sammen med landbruget og dets organisationer, men de hverken har eller skal have nogen veto-ret. Landbruget - også det bornholmske - er nødt til at bevæge sig ind i det 21. århundrede
[ tilføj kommentar ] ( 60 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Ak ja - stadig reaktion på Bornholms Landbrugs generalforsamling og udtalelserne fra formanden Lars Ole Hjorth-Larsen (LOHL).
Historisk begrunder landbruget sine krav om tilskud, særordninger o.s.v. med bemærknigen om, at det er et afgørende eksporterhverv.
Sandt er det da også, at landbruget eksporterer meget. Sidste år var eksporten på ca. 94 milliarder kroner, og landbruget alt inklusive er Danmarks næststørste eksporterhverv...så langt så godt.
Nu skal man jo bare ikke tro, at landbruget tjener 94 milliarder til Danmark og danskerne.
Fra dette tal skal trækkes udgifterne til import af de varer m.v., som er nødvendige for produktionen - som eksempler kan nævnes maskinudstyr, foder, næringsstoffer, giftstoffer og ikke mindst brændstoffer.
Alligevel vil der stadig være tale om en overskudsforretning, men...
Fra eksportindtægterne bør jo også retteligt trækkes de udgifter, som landbruget påfører samfundet for at opnå eksportværdien. Her kan man fx se på direkte tilskud, diverse særordninger, miljøbelastning m.v.
Se, jeg tror ikke, at et sådant regnskab forefindes, og jeg kan i hvert fald ikke lave det. Det er heller ikke nødvendigt.
Jeg nærer ingen tvivl om, at landbruget rent økonomisk er en overskudsforretning for Danmark - det er der rigtigt mange erhvervsgrene, der er - heldigvis!
Spørgsmålet er jo snarere, om andre erhvervsgrene - hvis de fik samme favorable ordninger som landbruget og samme skattebetalte tilskud - ikke ville kunne levere mindst samme overskud?
Jeg mener faktisk, at dansk landbrug både kan og bør være et stort eksporterhverv, men de må være det på en måde, der er acceptable for resten af samfundet og landets borgere. Landbruget må som resten af erhvervslivet også indstille sig på udvikling og forandring - en forandring præget både af (drifts)økonomiske vilkår og af de vilkår, som samfundet generelt stiller.
Hvis landmanden skal binde penge i halen på industrigrisen, fordi tilskuddet ikke er stort nok og/eller forbrugeren ikke vil betale for det, så er det måske ikke industrisvineproduktionen, som man skal satse på.
Hvis Jensen ikke kan tjene penge på at lave sine vaskekæder eller PL Beton ikke kan tjene penge på at lave betonelementer, så er de jo nødt til at lave noget andet (eller produktudvikle), som forbrugeren/kunden vil betale for. Man kan vel næppe forestille sig, at Jensen skulle kræve tilskud til sin produktion, fordi selskabet havde underskud (man kan bestemt ikke forestille sig, at de ville få tilskud).
Så ja - landbruget er et vigtigt eksporterhverv, men ikke for enhver pris.
Engang var skibsværfterne og fiskeindustrien også meget store eksporterhverv i Danmark. Vi har stort set ingen skibsværfter længere, og fiskeeksporten er heller ikke ligefrem en boomende sektor. Det skulle nødigt gå lige sådan for landbruget, men så nytter det altså ikke, at man bare vil have at andre løse problemerne for en.
Er de bindegale på Christiansborg? - jeg ved det ikke, men det er i hvert fald galt, hvis LOHL tror, at alle andre skal løse landbrugets problemer - også selvom det er et eksporterhverv.
og i morgen - sidste del for denne gang
[ tilføj kommentar ] ( 64 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Mere om Bornholms Landbrugs generalforsamling.
Formanden Lars Ole Hjorth-Larsen (LOHL) nævnte de 6 krav, som landbruget har stillet til resten af samfundet:
1: Belastningsstop
2: Billigere kødkontrol
3: Ændrede betalingsregler for spildevandsrensning
4: Færre gebyrer til Plantedirektoratet
5: Forbedret økonomi i at producere energi
6: Afskaffelse af jordskatter
Prøv at se på listen. Er der tale om ting, der kan afskaffes? Kødkontrol - nej vel - har vi ikke haft skandaler nok? Spildevand? - vi forurener allerede som svin. Plantedirektoratet? nej, det kan ikke afskaffes. Flere penge for at producere energi - tja, det betyder jo blot højere priser for forbrugerne. Jordskatter - i forvejen betales kun begrænset skat af landbrugsjord i Danmark.
Reelt er der altså tale om udgifter, som ikke kan eller bør fjernes. Landbrugets krav er blot, at nogle andre skal betale.
Jeg kunne også godt tænke mig en lavere skat på aktier og arbejde, større fradrag for befordring, mere i løn og medvind på cykelstierne.
Spørgsmålet er blot - hvem mener LOHL skal betale og hvorfor skulle andre betale disse udgifter?
"bindegale?" - tja, LOHL går da i hvert fald ud fra, at de er gavmilde.
ak ja - det var del 3. I morgen: Hvad med landbrugseksporten???
[ tilføj kommentar ] ( 66 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Her følger så næste kommentar til Bornholms landbrugs formand Lars-Ole Hjorth-Larsens (LOHL)beretning.
"Landbruget er i krise, og det er ikke blot landbrugets problem. Det er også Danmarks problem", sagde han ifølge avisen.
Ja, dansk landbrug er i krise. Hvorfor? Primært fordi man har en meget stor gældsætning (bl.a. på overbelåning af jordværdier), og fordi man har for lav indtjening - faktisk har man negativ forrentning.
Nu skal man jo huske, at dansk landbrug nyder stor offentlig støtte. Dels i form af direkte tilskud via EU, dels i form af gunstig lovgivning (særregler omkring byggetilladelser, fordelagtige skatteordninger både for landmanden og diverse andelsselskaber og så videre), dels ved at landbruget ikke selv betaler alle produktionsomkostninger (fx til miljøforanstaltninger).
Hvis man tænker lidt liberalistisk (og det må man jo godt, når det handler om landbruget), så kan man altså sige, at dansk landbrug ikke er i stand til at opnå en pris for deres produkter, som giver en fortjeneste
En god liberalist vil jo så sige, at så må de producere noget andet og bedre, så de kan få den nødvendige pris. Jeg og temlig mange med mig vil jo faktisk godt betale ekstra for kvalitetsvarer, som vi stoler på.
Vi vil godt give en merpris for en saftig kotelet eller grønsager, der smager af noget, og hvor vi IKKE behøver at være bekymrede for indholdet af diverse hjælpestoffer.
Vi vil derimod ikke betale mere for en standard-industriskinke eller en papkylling - hvorfor skulle vi det?
Hvorfor skulle vi betale mere end nødvendigt for standardfabrikata - det køber vi da hvor det er billigst ligesom landmanden køber sine sprøjtemidler, hvor de er billigst - er det ikke god liberalisme?
Groft sagt - hvis man vil have højere priser, så må man lave varer, som folk vil betale de højere priser for!
Med mindre, selvfølgelig, at LOHLs udsagn: "så må alle spænde livremmen lidt ind og så i øvrigt lave lidt mere" reelt betyder, at skatteborgerne i Danmark og Europa skal spænde livremmen ind for at landbruget kan få endnu mere offentlig støtte - men det er vel ikke liberalisme
"bindegale"?...tja
[ tilføj kommentar ] ( 69 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Det bornholmske landbrug har holdt generalforsamling, og titlen på dette indlæg er hentet fra formanden Lars-Ole Hjorth-Larsens (LOHL) beretning.
Indledningsvist må jeg sige, at jeg ikke ved, om de er bindegale på Christiansborg, men hvis de er, så er de da i hvert fald ikke alene om det!
Jeg har gransket min efterhånden rustne hukommelse, men jeg tror, at man skal tilbage til tiden, da H.O.A. Kjeldsen var præsident for Landbrugsrådet for at finde synspunkter og holdninger, som svarer til de, som LOHL ifølge medierne gav udtryk for i sin beretning...at læse den refereret var som at komme ind i en tidsmaskine med kun én retning: Fortiden!
LOHLs beretning kalder på mange kommentarer, men hvis jeg planter dem i ét indlæg, så bliver det så langt, så ikke engang jeg selv vil gide læse det. Derefter bliver det delt op over nogle dage.
Her vil jeg tage et af LOHLs udsagn: "Aldrig i nyere tid har fjorde, vandløb, grundvand og fødevarer været renere"...ja, det sagde han faktisk.
Nu er "nyere tid" jo et relativt begreb, men for LOHL må det være MEGET kort. Hvis han går blot l-i-d-t tilbage i tiden, så er udsagnet jo noget vrøvl. Vandløb, vådområder, de kystnære farvande OG grundvandet er endog MEGET KRAFTIGT påvirket af forurening og industrilandbrugets produktionsmetoder.
Det er OGSÅ et faktum, at landbruget ikke har levet op til målene for hverken behandlingshyppighed eller mængden af aktive stoffer (gifte). Det er også et faktum - hvad enhver der bevæger sig ud i landet kan se - at landbruget har endog MEGET svært ved at respektere diverse zoner med forskellige begrænsninger - det være sig i forhold til vandløb, fortidsminder m.v. - og beskyttede områder, fx Natura 2000. Det er muligt, at LOHL mener, at landbruget har gjort en "overnaturlig" indsats, men den når de fastsatte mål, og den må snarere kaldes "unaturlig" end "overnaturlig".
Jeg er fra landet og normalt stolt af det; jeg har også - tro det eller lad være - en principiel sympati for landbrug, men den er svær at opretholde...
Nok for denne gang
[ tilføj kommentar ] ( 50 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Displaybillede
