Jeg måtte bedrøve hende med, at det er jeg IKKE. Hvorfor nu ikke? Tja, det ville da være sjovt med et folkekrav om Olsen som borgmester, men...Såvel SFs fremgang som modstanden imod mig/SF skyldes jo, at vi gør en forskel. Vi har nogle holdninger og visioner og dermed en politik, som ikke er ligegyldig, og DERFOR skaber den holdninger blandt folk - det er kun godt! Den værste skæbne for et parti eller en politiker må da være, hvis ingen tror, at man gør en forskel.
Samme bekendt spurte så, om jeg havde opgivet drømmen? Næ, egentlig ikke. Mærkeligere ting er jo sket i bornholmsk politik igennem årene, og det vigtigste for SF (og for mig) er, at vi får politisk indflydelse...at vores samfund bevæger sig den rigtige vej, og ikke stagnerer i liberalistisk tankespind eller monotom tilbageskuen efter fortiden.
Det er ikke noget, som vi dyrker i SF! Netop derfor er det så afgørende, at vi får et endnu stærkere SF efter valget...Vi tør og vi kan formidle en udvikling OG skabe bæredygtighed, såvel politisk som økonomisk.
P.S.: Det er i øvrigt lidt morsomt, at visse borgerlige stadig forsøger at fremstille SF som økonomisk uansvarlig. Der er vist meget få partier, der har taget så meget ansvar for økonomien som SF - og som har forvaltet så mange besparelsesforslag.
En sidste morsomhed: Vemstres sognekonge i Rønne - Erik A Larsen - fører sig frem som 'forkæmper' for gadelys. Tilsyneladende glemmer hanm, at besparelserne blev vedtaget med Venstres støtte, og at de ekstra penge i 2010 skyldes borgemsterens forslag - Venstre var helt tavs i sagen.
En til: Både Venstre og Konservative glemmer tilsyneladende, at de lange sagsbehandlingstider for byggesager startede, da de 2 partier var med til at vedtage 'administrationsprojektet' og dermed afskedigede personale over én kam - også i byggeafdeling. De husker vist heller ikke, at de også i TMU har nedstemt nogle af de forslag, der kunne NEDBRINGE sagsbehandlingstider...derfor giver jeg måske ikke SÅ meget for al deres snak nu til valget.
[ tilføj kommentar ] ( 143 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Jeg er stort set for træt, men den 9. november skal alligevel have en lille kommentar.
For 20 år siden blev Berlin-muren åbnet - overraskende og tilsyneladende ved en tilfældighed (det var vist først planlagt til 2 dage senere), og DDR brød reelt sammen.
DDR blev af nogle set som model-eksemplet på den sovjetiske samfundsmodel, og derfor var det også på mange måder den, der brød sammen den dag...Vejen var banet for et helt Europa.
Alligevel er der i det tidligere DDR som i en del andre øst- og centraleuropæiske lande en ikke ubetydelig del af befolkning, der 'længes tilbage' til fortiden...Hvorfor? De kan vel ikke seriøst ønske Sovjet-tiden tilbage? Det kan virke uforståeligt for os andre, men det er der altså nogle, der gør. Dét er måske den hårdeste dom, der er fældet over de seneste 20 års europæisk udvikling. Vi og de har ikke formået at vise mulighederne i vores samfundsopfattelse med demokrati, social kontrakt etc.
Jeg tror bestemt ikke, at det er for sent endnu, men tiden løber...Hvis de øst- og centraleuropæiske lande ikke formår at tilbyde deres borgere og især ungdom en fremtid, som de tror på, så kan udviklingen bliver uhyggelig...Det er vel også værd at huske på denne dag.
På samme måde skal vi huske, at den 9. november i 1938 også var krystalnatten - den dag, hvor det nazistiske Tyskland slap sine horder løs på de tyske jøder i et orgie af vold og ødelæggelse.
Hvordan var det nu, at vi reagerede den gang? Reagerede vi overhovedet - vi og alle de andre? Næ,ikke rigtigt og ikke for alvor.
Man skal ikke blive for højstemt og melodramatisk - det kan vi danskere ikke lide - og man skal nok tage sig selv alvorligt, men man skal ikke blive selvhøjtidlig. Alligevel skal man måske huske - midt i en kommunal valgkamp - at politik og overbevisning i sidste ende altid er et selvstændigt, moralsk valg - det er et valg både at handle OG ikke at handle.
Nogle handlede imod nazisterne og betalte en pris, nogle handlede imod Sovjet-systemet og betalte en pris, nogle handler imod Taliban og betaler en pris...Hvad gør vi selv?
[ tilføj kommentar ] ( 85 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Endnu en undersøgelse viser, at den borgerlige regerings hensigtserklæringer omkring landbruget - også kaldet vandmiljøplan 3 - ikke virker.
Antallet af sprøjtninger (omskrevet til behandlingshyppighed)med diverse giftstoffer (kaldet planteværn eller -beskyttelse) er ikke gået ned. Ej heller er amoniakdeponeringen fra gylle- og staldanlæg bliver mindre. Ej heller har diverse bræmmebestemmelser virket.
Vi ser det også på Bornholm - desværre!
Overtrædelse af bestemmelser omkring diverse bræmmer er alvorligt, og det er aldeles uacceptabelt, at enkelte bønder overtræder disse. Med de 2 andre forhold er det sådan, at jeg ikke vil bebrejde den enkelte landmand noget - som enhver anden industriejer udnytter han den gældende lovgivning.
Til gengæld er lovgivningen efterhånden latterlig. Intet andet erhverv i Danmark ville få lov til at optræde, som landbruget set under et gør. Vi er nødt til at kræve en langt skrappere regulering af landbruget, og det eneste, der virker, er
afgifter og bøder/straf
Med andre ord: Der skal massive afgifter på diverse giftstoffer, og der skal markante bøder til, hvis reglerne overtrædes
Kan vi gøre noget lokalt på Bornholm? Ja, måske...Det er i hvert fald værd at holde øje med den kommende revision af kommuneplanen. Den bestemmer nemlig hvad arealer udlægges til, og det er jo ikke lige meget om et areal udlægges til naturområde eller rekreativt område eller det udlægges til rent landbrugsområde.
Det vil nok ikke flytte meget her og nu, men sammen med en omlægning til et moderne landbrug, så kan sådanne tiltag faktisk på sigt gøre en stor forskel.
[ tilføj kommentar ] ( 109 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Den konservative kandidat Søren Holm er meget ivrig med at kritisere hvad, der er sket indtil nu i kommunen - især har han et godt øje til undertegnede.
Det ville være rart, hvis de konservative talte lidt om hvad de selv vil, men det kommer der ikke så meget om. Det er jo for eksempel 'morsomt' at høre Holms kritik af erhvervspoliitkken, men hvad vil de konservative?
Tja,hvis man ser på deres ageren, så vil de stort set blot lægge sig ned på ryggen for enhver spekulant. Hvis Søren Holm prøvede at se på SF-BORBHOLMs politik - både den, der ER ført, og vores valgprogram - så vil han finde helt konkrete bud på hvad en erhvervspolitik på Bornholm bør være i fremtiden.
Hvis de konservative også kom med noget, så kunne vi jo diskutere, men det er måske ligesom med budgetforhandlinger - de konservative har ingen sammenhængende forslag, men blot en masse ufinansierede 'ideer'.
Og med hensyn til den "alt for magtfulde formand for TMU" - ak ja, gid det var så vel :-)) Det er nu engang flertallet, der bestemmer, og Holm kan garanteret ikke finde eksempler på, at jeg ikke har handlet, som flertallet har bestemt.
[ 1 kommentar ] ( 142 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
På vælgermødet hos Bornholmske Borgerforeningers Samvirke i går aftes brugte jeg - bevidst - eksemplet om forandringer i Bornholms Brandvæsen som et eksempel på god borgerinddragelse.
Hvorfor nu det?
Lad os repetere processen:
1: Der kommer et forslag - ALLE understreger, at det er et forslag - ikke noget, der ligger fast.
2: Der er en høring/offentlig debat - ikke lovkrævet, men politisk vedtaget på Bornholm.
3: Efter debatten kommer et nyt - og anderledes - forslag, som kommer i en ny debat - igen vedtaget på Bornholm.
4: Det endelig resultat vedtages i kommunalbestyrelsen med enkelte ændringer forårsaget af anden debatfase.
Her er altså et klokkeklart eksempel på, at borgerinddragelse og debat rent faktisk flytter noget!
Når jeg valgte det eksempel til vælgermødet, så skyldes det 2 ting.
For det første er der stadig stor utilfredshed med resultatet hos nogle - fx Aakirkeby og Gudhjem borgerforening. Det endelige forslag fulgte nemlig IKKE deres holdninger til punkt og prikke. Det er ganske korrekt, men alligevel flyttede deres - og andres - synspunkter jo noget, og det er vel dét, som det handler om med borgerinddragelse - at man bliver taget alvorligt og kan påvirke tingene, men vel ikke nødvendigvis at man får sin vilje 100 %?
For det andet er det et eksempel på en sag, hvor man ikke 'blot' kan nøjes med en debat via borgerforeninger. Et sådan forslag påvirker jo alle bornholmere - og derfor kan man ikke blot henvende sig til borgerforeningerne, hvor der er en brandstation - man er nødt til at gå bredere ud.
Efter min mening må borgerinddragelse om større ting rummer minimum 3 niveauer
- der er de enkelte foreninger rundt omkring, hvis det handler om foreningsspecifikke ting - fx idrætsforeningerne,hvis det handler om idrætsanlæg.
- der er byting/fællesråd og hvad de nu hedder, hvis det handler om et lokalsamfund generelt - fx byfornyelse, lokalplan for et byområde o.s.v.
- der er den enkelte borger, hvis det handler om ø-dækkende ting - fx brandvæsen, Regionskkommuneplan, kommunens administration o.s.v.
Som politikere skal vi huske alle 3 niveauer!
Eksemplet med brandvæsenet var ikke just populært på vælgermødet, men jeg mener stadigvæk, at det er et godt eksempel. Jeg kunne selvfølgelig have valgt Klippen (hvor vi i SF var en del mere populære i Gudhjem), og det er også et eksempel, men man skal jo ikke altid vælge de nemme eksempler :-))
Jeg mener blot, at man også skal huske en ting. Borgerne kan faktisk godt påvirke beslutningerne, og de gør det i en lang række tilfælde - heldigvis da! Vi kan garanteret blive bedre til det, men helt så umuligt, som nogle gerne vil gøre det til, er det altså heller ikke i dag.
[ tilføj kommentar ] ( 83 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink
Displaybillede
