http://www.leifolsen.net/index.php http://www.leifolsen.net/interface/feed.png http://www.leifolsen.net/index.php Copyright 2012, Leif Olsen Leif Olsen da-DK SPHPBLOG 0.4.8 http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120131-121455 Da Ole Dreyer på intet tidspunkt har nævnt noget om disse overvejelser til nogen i SF eller for den sags skyld er gået imod nogle af de beslutninger, som SF-BORNHOLM eller KB-gruppen har truffet, så må jeg tilstå, at det kommer som en overraskelse for mig. Ole Dreyer må jo i sagens natur have drøftet sit partiskifte med Venstre, men det er jo en anden diskussion.

Ole Dreyer har været med til at udforme vores politik og har selvfølgelig især på skoleområdet haft meget stor indflydelse som medlem af Børne- og Skoleudvalget.
Da politik i SF-BORNHOLM er noget, der fastlægges af partiforeningens medlemmer, bestyrelse og kommunalbestyrelsesmedlemmer, så får dette skifte selvfølgelig ikke nogen større politisk betydning - resultatet bliver 'blot', at SF ikke længere er repræsenteret i Børne- og Skoleudvalget samt, at vi har en stemme mindre i kommunalbestyrelsen - sådan er livet :-))

Mest ærgerlig er jeg overfor de bornholmske SF-vælgere - der er desværre gået stemmer fra såvel partiet SF som fra nogle af vores andre kandidater til at sikre Ole Dreyer en plads i kommunalbestyrelsen - og de stemmer vil nu blive brugt til at føre Venstre-politik i stedet for en venstreorienteret politik - dét finder jeg beklageligt.

Ellers skal jeg blot ønske Venstre tillykke med deres ekstra mandat - og så må SFerne i kommunalbestyrelsen jo bare arbejde så meget desto hårdere.]]> Nyheder http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120131-121455 Leif Olsen Tue, 31 Jan 2012 12:14:55 GMT http://www.leifolsen.net/comments.php?y=12&m=01&entry=entry120131-121455 http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120124-190430 Den ene fra Dansk Industri tillægger jeg ikke så stor vægt. Det er da glædeligt, at der kommer nye virksomheder og at færre går konkurs, men dels manglede undersøgelsen at regne de opløste selskaber med, og dels er det ud fra virksomhedsantallet meget vanskeligt at sige noget om omsætning, beskæftigelse, indtjening m.v.

Derimod var der en anden opgørelse, som viste, at antallet af fuldtidsbeskæftigede i det private erhvervsliv var steget,og det er et godt tegn. Dels viser det, at der kommer nye i beskæftigelse og dels viser det, at der er øget omsætning (ellers ansætter virksomhederne jo ikke folk). Sammen med tallene fra Rønne Havn, som viser en fremgang i bl.a. godstransport, kan det tyde på, at det måske går fremad igen...og det er virkelig en god nyhed!]]> Bornholms fremtid og udvikling http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120124-190430 Leif Olsen Tue, 24 Jan 2012 19:04:30 GMT http://www.leifolsen.net/comments.php?y=12&m=01&entry=entry120124-190430 http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120123-185545 Heri kan jeg kun støtte ham!

At skatten bør lettes for menensker i arbejde med en relativt lav løn er god SF-politik
En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget vil være en god måde at gøre dette på. En sådan lettelse vil godt nok gavne alle lønmodtagere (også de højtlønnede), men den relative virkning vil naturligvis være størst hos mennesker med lav løn.
Det er socialt afbalanceret, og hvis arbejdsløsheden aftager,så kan det også være med til at øge udbuddet af arbejdskraft, hvilket nogle jo tillægger stor betydning.
Det vil til gengæld ikke gavne folk på pension, dagpenge og andre overførselsindkomst, men den sociale situation for disse borgere behøver ikke løses via skattesystemet. Det kan fx gøres ved at fjerne fattigydelser som starthjælp etc. hvilket allerede er sket, eller ved at forbedre beskæftigelsespolitikken.

At hæve grænsen for topskatten (eller endnu værre: at sænke topskatten) vil derimod IKKE være specielt socialt afbalanceret, idet skattelettelsen så bliver større, jo højere løn du har. Det er heller ikke sandsynligt, at det vil øge udbuddet af arbejdskraft - og helt ærligt: Har vi i den øvre middelklasse ikke fået rigeligt med lettelser under VKO?

At en skattereform skal være finansieret giver sig selv (selvom de borgerlige aldrig indså dette behov). Derfor skal lettelserne til fx et øget beskæftigelsesfradrag finansieres, og også finansieringen er et spørgsmål om at være socialt afbalanceret!
Hvis finansieringen kommer fra øgede forbrugsafgifter, så vender disse den tunge ende nedad, og det samme bør besparelser i kommuner og regioner typisk. Hvis finansieringen derimod kommer fra fx kapitalgevinstbeskatning, reduktion i meningsløs landbrugsstøtte, besparelser via en effektiv beskæftigelsespolitik e.lign., så har man en socialt afbalanceret finansiering.

Det er endnu ikke klart, at en kommende skattereform vil opfylde disse 3 krav:
1: Lavere skat på beskæftigelse for lavtlønnede
2: Fuld finansiering af udgifterne.
3: En socialt afbalanceret finansiering
og indtil det sker, så kan jeg kun dele POS' nervøsitet]]> Generelt http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120123-185545 Leif Olsen Mon, 23 Jan 2012 18:55:45 GMT http://www.leifolsen.net/comments.php?y=12&m=01&entry=entry120123-185545 http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120119-205524
Af en eller anden grund har flertallet (S, V og Borgerlisten)i Økonomi- og Erhvervsudvalget alligevel besluttet, at man skal "undersøge" om 10. klassescentret skal flyttes sammen med 'Campus Bornholm'.
Hvorfor?

Tja, man har fået en henvendelse fra Campus Bornholm, men det er vel ikke en begrundelse i sig selv. Begrundelsen skulle i givet fald være enten:
1: Man kan få samme kvalitet på 10. klassescentret billigere i 'Campus'
eller
2: Man kan få en bedre kvalitet for 10. klassescentret for de samme penge.
Ingen af delene er sandsynliggjort i de akter, som kommunen har som grundlag for sin behandling af sagen.
Nok så vigtigt er det, at denne "undersøgelse" jo naturligvis vil skabe usikkerhed på det nuværende 10. klassescenter - som man i øvrigt ikke engang har spurgt om deres holdning.

Som jeg tidligere har fastslået, så kan jeg ikke udtale mig offentigt om min arbejdsplads (Campus Bornholm). Udfra de oplysninger, som har været omtalt i medier m.v., kan man dog konstatere, at
1: man har indtil videre ikke kunnet skaffe nogen finansiering til projektet
2: staten har sagt "nej" (gentagne gange) til at bidrage til finansieringen
3: man har nedgraderet det oprindelige byggeri til nu cirka halvdelen af det oprindeligt planlagte, som tilsyneladende primært skal være ombygninger af eksisterende bygninger på erhvervsskole-afdelingens matrikel

Udfra de forudsætningerne mener jeg ikke, at der er nogen basis for at skabe usikkerhedom 10. klassescentret.
Når eller hvis Campus Bornholm er blevet afklaret omkring finansieringen af deres nybyggeri/bygningsrenovering, så kan det måske godt give mening at se på, om Regionskommunen har aktiviteter som med fordel kan lægges i tilknytning hertil - at det skulle være relevant vil jeg bestemt ikke afvise - men der er vi blot ikke for nærværende.

Vi har et velfungerende 10.klassescenter, og denne folkeskole skal vi som kommune støtte og udvikle]]> Børn og unge, Skoler og undervisning http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120119-205524 Leif Olsen Thu, 19 Jan 2012 20:55:24 GMT http://www.leifolsen.net/comments.php?y=12&m=01&entry=entry120119-205524 http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120118-164050
Der er jo ingen tvivl om, at der på Bornholm ydes en stor såkaldt 'civil' indsats af borgere og friviligge - enten gennem foreninger eller blot i dagligdagen.
Lokalrådet skal støtte op om disse initiativer - både de allerede eksisterende, men også gerne nye og anderledes. Pointen er, at man jo ikke behøver at være med i en traditionel forening for at kunne og ville gøre en forskel i sit lokalområde.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg da håber at vi kan mobilisere nye og måske anderledes initiativer ved at give så frie rammer som muligt. Der er jo en tendens til, at foreninger domineres af folk som mig (midaldrende, etableret o.s.v. - jeg tror, at jeg er medlem af en 8-9 lokale foreninger + 4-5 landsdækkende/internationale).
Lokalrådet får en smule penge at gøre godt med - i starten desværre ikke så mange, fordi man ikke har ønsket eller ikke kunnet nå at samle de mange forskellige gamle puljer til lokale aktiviteter (alt fra strandrensning over juletræer o.s.v.). Misforstå mig ikke - mange af disse initiativer er glimrende og bør fortsætte, men jeg synes, at det havde været logisk, hvis lokalrådet allerede fra starten også havde stået for disse midler.

Alt i alt synes jeg, at det er et meget spændende initiativ - tak til Borgerlisten for at foreslå det i budgetforhandlingerne.
Derfor er det også lidt bedrøveligt at læse udneldingen fra formanden for De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (BBS). Han er skuffet over, at BBS ikke på forhånd får ret til at udpege 2 af de 4 medlemmer af lokalrådet.
BBS gør på mange områder en god indsats ligesom de forskellige borgerforeninger gør en fantastisk indsats, men jeg savner totalt en begrundelse for, at BBS skulle have en særstatus i lokalrådet. Lokalrådet skal jo netop støtte initiativer i HELE det bornholmske samrfund og alle vores lokalsamfund; mange af disse initiativer vil sikkert stamme fra borgerforeningerne, men derfor behøver foreningernes paraplyorganisation jo ikke have en særstatus.
Jeg er sikker på, at lokalrådet gerne vil støtte initiativer fra BBS, og jeg er også sikker på, at hvis BBS kommer med en eller flere gode kandidater, så kan disse sagtens blive udpegede til lokalrådet,men det hele er altså frit og åbent for alle bornholmere - mere demokratisk kan det næppe blive.
]]> Bornholms fremtid og udvikling http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120118-164050 Leif Olsen Wed, 18 Jan 2012 16:40:50 GMT http://www.leifolsen.net/comments.php?y=12&m=01&entry=entry120118-164050 http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120117-131421
Umiddelbart lyder det jo som en voldsom tilbagegang - og det er det også, men...Det er faktisk ikke helt så slemt, som jeg havde frygtet: På venstrefløjen ville vi - selv efter et dårligt valg - altså sidde med 3 mandater - fuldstændigt utænkeligt, hvis vi går 10 år tilbage.

En hel del af tilbagegangen hænger naturligvis sammen med folketingsudviklingen, hvor vi i SF jo ikke står for godt - desværre. Noget af tilbagegangen skyldes naturligvis også lokale forhold - nogle er sikkert utilfredse med vores politik og så er vi p.g.a. konstitueringen mellem S og V uden formandspladser i udvalgene.

Alligevel ser jeg også vores relativt fornuftige position som et resultat af, at vi stadigvæk (til trods for, at vi ikke er med i konstitueringen) har en god og fornuftig indflydelse:
Der er mange eksenpler, men jeg kan da nævne et par:
1: Skolestrukturen er blevet tilpasset og pengene kommer til at blive fordelt på en anden og mere retfærdig måde - vores forslag
2: Vi får nye, moderne ældreboliger - vi var med i forliget
3: Vi får samlet administrationen med tilhørende rationaliseringer og besparelser - vi var med i forliget
4: Omstruktureringen og de flere penge til udsatte børn/unge/familier - vi var med i forliget.
5: Budgetterne 2011 og 2012 giver flere midler til naturen og miljø, bedre forhold i dagpasning, flere penge til psykiatri, en bevarelse af ressourcderne i ældreplejen (vi var med i begge forlig, og en del af forslagene var vores).

Med andre ord så søger vi indflydelsen og vi har den! Naturligvis er der også mange ting, som vi ikke holder så meget af, men sådan er det jo, når du dels kun er 4 ud af 27, og økonomien er, som den er.

En kommentar til meningsmålingen fra "en tidligere SFer", var, at Enhedslisten naturligvis havde let spil, når jeg og Poul Overlund 'stod i spidsen for SF'. Det er selvfølgelig fair nok, at nogen ikke kan lide mig og/eller Poul, men vi er nu engang valgt til de positioner, som vi har, og det er jo ikke sådan, at han og jeg bestemmer SF Bornholms politik; ikke engang kb-gruppen bestemmer politikken...den fastlægges af partiets medlemmer på åbne møder, og selvfølge har jeg og Poul en relativt stor indflydelse, men det har vi altså kun, fordi vi har opbakning i partiet...og helt ærligt: Jeg tror ikke, at man finder mange SFere, der er mere venstreorienterede end os 2 - vi kombinerer det blot med en vilje til at indgå kompromisser for at opnå dele af vores mål: Alt eller intet-strategien har aldrig været SF Bornholms - heller ikke før min og Pouls tid.

Så, forude venter store opgaver og hårdt arbejde, men jeg glæder mig til at tage kampene, indgå kompromisserne og opnå forbedringerne...selvom meningsmålingen selvføgelig viser, at vi skal arbejde endnu hårdere og endnu bedre end tidligere.]]> Bornholms fremtid og udvikling http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120117-131421 Leif Olsen Tue, 17 Jan 2012 13:14:21 GMT http://www.leifolsen.net/comments.php?y=12&m=01&entry=entry120117-131421 http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120108-163701
I 2011 talte man først om 'det arabiske forår' og en positiv udvikling for demokratiet...måske, men hvis vi ser på Europa, så er demokratiet under stærkt pres.

Vi kan starte med indsættelsen af teknokrat-regeringer i Grækenland og Italien. Jeg havde ikke nogen kærlighed til de tidligere regeringer - specielt ikke den italienske - men teknokrat-regeringen er nu engang IKKE en styrkelse af demokratiet. Det gælder måske så meget mere som begge de 2 teknokrat-regeringsledere har haft og har meget tætte forbindelser til den finansverden, som for en stor dels vedkommende har forårsaget den nuværende krise.

Dernæst kan vi se på det forbud, som den tidligere græske premierminister fik imod at afholde en folkeafstemning - demokrati, nej tak!

Vi kan også se på den forfatningsændring, som just er gennemført i Ungarn - et EU-medlem. Den sikrer reelt et et-partisystem, hvor det herskende parti kontrollerer ikke blot statsapperatet, men også kan forhindre kritisk debat i medier etc.

Derefter kan vi se på den europagt, som man enedes om på EU-topmødet i december. Der er reelt en traktatændring, som vil flytte stor indflydelse fra valgte, nationale politikere til anonyme, ansvarsløse bureaukrater i Bruxelles. De europæiske politikere - inkl. de danske - gør alle mulige krumspring for at undgå, at denne aftale skulle komme til folkeafstemninger i de forskellige lande, da den næppe har en chance for at få nogen form for folkelig opbygning.

Endelig kan vi se på de massive besparelser, som gennemføres i stort set samtlige europæiske lande. 'Sjvot nok' rammer besparelserne sundhed, uddannelse og overførselsindkomster - altså de svagere grupper i samfundet, mens de øvre middelklasse og overklassen ikke alene ikke skal bidrage, men ofte også ligefrem får skattelettelser og andre gunstige ordninger - virkningen (og det ønskede mål) er naturligvis at skabe større ulighed i samfundene.

Tendensen kan også ses i Danmark, fx i statsministerens nytårstale og de mange udmeldinger fra den såkalte beskæftigelsesminister. Det gennemgående tema er hele tiden, at "man skal tage ansvar". Det lyder positivt, og jeg mener også, at ethvert menneske har et eget ansvar, MEN...i disse taler er de altid de svage, der skal tage ansvar...det er den arbejdsløse, som skal finde et job; det er den syge, som skal blive rask; det er den ældre, som skal afstå fra hjælp; det er den unge, som skal finde en læreplads...Hvor er kravene om, at Danske Bank skal tage ansvar...at virksomhederne skal tage ansvar, om at spekulanterne skal tage ansvar?...eller blot om, at den øvre middelklasse skal tage ansvar?...nå nej, det kræver man da ikke, vel?

I disse tider skal man huske, at demokratiet og velfærdssamfundet reelt kun er ca 50 år gammelt, og hvis vi ikke passer på, så bliver begge dele en historisk parantes.
Når nogen siger, at noget er "nødvendigt", så må vi aldrig tro på det...når borgerlige politikere, debattører og bureaukrater siger, at det er nødvendigt og ønskeligt med fx større ulighed, så er det ikke en "nødvendighed", men noget som disse mennesker ønsker...Det er fair nok, men vi, der ønsker et andet samfund, må ALDRIG hoppe med på dette nysprog - vi må og skal altid bekæmpe det!]]> Generelt http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry120108-163701 Leif Olsen Sun, 08 Jan 2012 16:37:01 GMT http://www.leifolsen.net/comments.php?y=12&m=01&entry=entry120108-163701 http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry111212-121637 ...og ja, i de seneste 100 år har demokrati i perioder præget den vestlige del af Europa, dog med store og markante undtagelser, men der er jo ikke tale om én slags demokrati. Det er massive forskelle i såvel tradition som historie mellem Frankrig med en stærk præsident og et svagt parlament og og Holland med et stærkt parlament og et symbolsk statsoverhoved ligesom der er mellem et decentralt/føderalistisk (næsten opløst) Belgien og et centralistisk Sverige
Ser man på EUs medlemmer er det vel også så-som-så med demokratiet i dansk forstand i fx Ungarn, og det er vel næppe heller et smukt eksempel på demokrati, at EU tvang den græske premierminister til at træde tilbage, fordi han ønskede en folkeafstemning. På samme måde kan man finde demokratiske europæiske lande udenfor EU, fx Norge, Island og Schweiz

...alligevel hylder man normalt "demokrati" som en del af 'den europæiske identiet og en del af EU-projektet'.

"Situationen er alt for vigtig til at overlade til folkene. Vi kan da godt kalde det, der foregår nu for et slags kup, men der er ikke tid til demokrati, hvsi euroen og EU skal freddes ud af den nuværende krise" udtaler P.M. Defarges til WeekendAvisen d. 9. december 2011 side 9 Den gode Defarges er europa-ekspert i en fransk tænketank.

Her ligger EUs problem, som næppe nogensinde kan løses: Den manglende demokratiske legitimitet (som intet såkaldt Europa-parlament kan løfte (hvorfor det da også traditionelt ignoreres af vælgerne ved valgene og af offentligheden i valgperioden)
Til gengæld viser udsagnet også faren ved EU - som man på sin vis har set demonstreret i det seneste års tid og sidst ved den forgangne uges topmøde: Føderalisterne og bureaukraterne i EU er fuldt ud villige til at se stort på demokratiet, hvis blot de får deres vilje, deres 'løsning'.

Som altid ved store økonomiske kriser kommer demokratiet under pres, fordi *der er noget, der er vigtigere'...På forskelllige tidspunkter er denne proces set i Europa, i Sydamerika, i Asien, i Afrika og i USA - udgangen har voret forskellig, men farerne er de samme!

Faktum er blot - hvis vi mener noget som helst af betydning - at nej, der er ikke noget, der er vigtigere end demokratiet i alle dets udformninger, og hvis noget ikke kan reddes demokratisk, så er det mildest talt ikke værd at redde.

Lad os håbe, at der er nogle, der formår at slå dette fast overfor de forskellige 'eksperter', bureaukrater, toppolitikere og mere eller mindre fallerede finansspekulanter.

I øvrigt - indlæggets overskrift er citeret fra den udmærkede og stærtk oplysende artikel i WeekendAvisen - måske den eneste avis i Danmark med en kvalificeret og nuanceret dækning af EU- og Europapoltiske spørgsmål]]> International politik, Generelt http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry111212-121637 Leif Olsen Mon, 12 Dec 2011 12:16:37 GMT http://www.leifolsen.net/comments.php?y=11&m=12&entry=entry111212-121637 http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry111210-165924
Forslaget om 15 børnehaveklasser (5 i Rønne, 4 i Øst, 3 i Nord og Midt) matcher den nye lavere klassekvotient, som vi har besluttet at indføre fra næste år...så langt, så godt.

Alligevel får forslaget bestyrelsesformanden fra Rønne-skolen til at sende en "bekymringsskrivelse", fordi der laves de 5 klasser i Rønne, som distriktet har elever til, og ikke de 6, som bestyrelsesformanden ønsker.
Personligt finder jeg anvendelsen af begrebet "bekymringskrivelse' noget usmagelig, fordi denne type skrivelser normalt bruges ved mistanke om udsatte børn, og så bør den næppe bruges i et forsøg på politisk pres.
Uanset hvad bestyrelsesformanden siger, så er det jo sådan, at Rønne-distriktet (selv med den nye kvotient) kun har elever til 5 børnehaveklasser. Når han ønsker at oprette flere, så er det utvivlsomt et forsøg på at 'trække' elever fra resten af øen - det har Rønne-skolen jo gjort tidligere, da skolebestyrelserne selv kunne fastsætte klasseantallet.

Konsekvensen af at oprette en unødvendig klasse i Rønne vil være, at en klasse eller en afdeling ude på øen forsvinder, og det vil dermed være i direkte modstrid med ønsket om at bevare skoler i lokalsamfundet. I SF har vi aldrig afvist at lukke unødvendige skoler for at gavne kvaliteten - tværtimod - men vi skal selvfølgelig ikke arbejde BEVIDST på at centralisere så mange elever i Rønne som muligt!
Det ville være til ulempe for lokalsamfundene og til stor ulempe for de familier, der måske ikke har mulighed for at transportere deres børn til Rønne - og det er der altså stadig nogle, som har.

Det er muligt, at den forslåede indskrivning ikke er den mest optimale for Rønne-skolen, men jeg er overbevist om, at det er den bedst mulige for den BORNHOLMSKE folkeskole, og den består altså af ALLE 4 skoler!]]> Skoler og undervisning http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry111210-165924 Leif Olsen Sat, 10 Dec 2011 16:59:24 GMT http://www.leifolsen.net/comments.php?y=11&m=12&entry=entry111210-165924 http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry111122-184924
Den første finanslov - det første skridt.

Den nye regering har fremlagt og sikret flertal for sin første finanslov. Det er en finanslov, der bærer præg af den alvorlige situation, som regering overtog, men den bærer først og fremmest præg af, at vi vil noget andet med Danmark end VKO.

Også for Bornholm er der gode nyheder i finansloven.

- Fremrykkede investeringer. I 2012 og 2013 vil en række offentlige investeringer blive fremrykket. Det vil mere omsætning og flere jobs, og dermed vil der også være mulighed for flere praktikpladser.
- Praktikpladser. For at give de unge mulighed for at afslutte deres uddannelser sættes der penge af til både at oprette flere skolepraktikpladser og løfte dem kvalitetsmæssigt.
- Dagpenge: 2 års-reglen for dagpenge, som de borgerlige indførte suspenderes i 2012 således, at borgere ikke risikerer at miste deres eksistensgrundlag.
- Bedre efteruddannelse: Man fjerner prisloftet over arbejdsløses muligheder for uddannelse/kurser - til gavn for den arbejdsløse og til gavn for virksomhederne, der efterspørger kvalifikationerne.
- . Fattigdomsydelser. De særligt lave satser til udvalgte grupper har været med til at fastlåse mennesker i fattigdom. Disse ydelser afskaffes til fordel for de 'normale' regler.
- Alle skal bidrage. Der afsættes penge til kontrol overfor udenlandske virksomheders sociale dumping og unfair konkurrence samt til øget skattekontrol af sektorer, hvor skattebetalingen er usædvanlig lav
- Finansiering. Afgifter på usunde fødevarer, tobak m.v. sættes op.
- Dagpasning: Der afsættes penge til 1500 ekstra pædagoger
- Ungdomsuddannelser: Erhvervsuddannelserne får flere penge og gymnasieklasser må i gennemsnit højst have 28 elever
- Miljø og økologi: Der afsættes penge til forskning og udvikling indenfor økologi, miljøteknologi og klimaindsats.

Dette er kun en del af elementerne i finansloven. Mange af tiltagene vil have direkte positive virkning for Bornholm og bornholmerne..

Som SFere kan vi sagtens se, at alt ikke er løst med denne finanslov, men at der skal flere finanslove til at rette op på 10 års borgerligt styre. Finanslov 2012 er det første skridt i en ny retning for Danmark - et skridt i retning af et mere lige, et mere grønt og et mere aktivt Danmark.

Den lange march er begyndt, og derfor er vi også som lokale SFere glade for finansloven!

Leif Olsen, Tejn
Poul Overlund-Sørensen, Rønne
Folketingskandidater for SF-BORNHOLM

]]> Pressemeddelelser http://www.leifolsen.net/index.php?entry=entry111122-184924 Leif Olsen Tue, 22 Nov 2011 18:49:24 GMT http://www.leifolsen.net/comments.php?y=11&m=11&entry=entry111122-184924